Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følges tilbage til den gammelindiske Husordning, en Tendens,
der har udfoldet sig gennem græsk og kristelig Etik og ligger til
Grund i den moderne Humanitetsfølelse. Med hele denne
Udvikling bryder Nietzsche i sin »Moralgenealogi«, ja han bryder
ganske Staven over den. Og i Nutiden ser han den største Fare
i »de lidendes Sammensværgelse mod de sunde og sejerrige.«
Hans Feltraab kan udtrykkes saaledes: Ve eder, I lidende!
Fremad, I lykkeligel Derimod fastholder Velfærdsmoralen, hvad
jeg har kaldt de lidendes Menneskerettigheder.
Derfor vilde jeg ikke tro mine egne Øjne, da jeg i Dr.
Brandes’ anden Artikel læste følgende:- »Jeg havde sat mig til
Opgave at fremstille Nietzsche, ikke at markere ethvert nok
saa underordnet Punkt1), paa hvilket jeg var uenig med
ham. Jeg vilde derved ikke have opnaaet andet end at slaa
Skikkelsen i Stykker. Derfor gengav jeg hans Indvendinger mod
Lykkemoralen uden Kommentar.« Et underordnet Punkt! Det
er jo det, hvorpaa alt kommer an, saa sandt som det ved én
etisk Anskuelse især kommer an paa, hvilket Vurderingsprincip
man hylder. Skiller man sig fra Nietzsche paa dette Punkt, maa
man væsentlig ændre sin Opfattelse af ham paa flere andre
Punkter. Det stemmer meget vel med Velfærdsmoralen at tale
imod slap Filantropi og sygelig Medlidenhedsfølelse; men det er
uforeneligt med den at lovprise en Anskuelse som Nietzsches,
der hævder en Dualisme mellem de store og de smaa, de stærke
og de svage, de lykkelige og de ulykkelige, de sunde og de
lidende. Nietzsche har selv følt, at jo stærkere denne Modsætning
betones, des større bliver Konflikten med Velfærdsmoralen, og at
der maa træffes et Valg mellem Fornemhedens Standpunkt og
det Humanitetsstandpunkt, som Velfærdsmoralen betegner.
Velfærds-principet fører til en stadig fortsat Stræben efter at udvide
de lykkeliges Kreds; den Nietzscheske Grundtanke sætter en evig
Kløft mellem de lykkelige og de ulykkelige.
En ung Forfatter, Hr. Arnold Rohdé, har da ogsaa truffet
sit Valg. Han har taget Dr. Brandes paa Ordet, proklameret
Nietzsche som Tidens Frelser, Brandes som hans Profet og sig
selv som en af de første Disciple. Han har med en vis
Konsekvens forkyndt den nye Lære under Titelen: »Aristokratisk *)
*) Udhævet af mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
