Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ikke Spor af Frækhed, tænkte Georg Jørgensen. Hun
vilde kunne tale om alt uden at rødme.
Berthe interesserede ham i allerhøjeste Grad. Det maatte
han tilstaa for sig selv. Et helt nyt Fænomen! Det kunde være
morsomt nok, dette ny Stykke Legetøj, som han fandt paa sin
Vej. Kun maatte han, ligesom Børnene, sé, hvad der var inden i
Legetøjet, selv om det skulde gaa i Stykker under Undersøgelsen.
Altsaa: Han maatte spørge videre:
— Det er altsaa især for at tjæne Penge, at De vil gifte Dem?
— Ja, for saa behøver man ikke at blive saa gammel, før
man trækker sig tilbage for at nyde Livet, at man ikke kan
nyde det.
— Og hvad forstaar De ved at nyde Livet?
— Ikke alene at spise og drikke godt ... det er for mig
noget underordnet. Heller ikke at pynte mig ... diskrete Farver
og Stoffer klæder mig bedst; det siger alle, og jeg selv forstaar
mig saa godt paa Damepynt, at jeg meget godt kan se det. Lidt
finere sort Silkestof, nogle faa Smykker, det er alt, hvad jeg
ønsker i den Retning. Men jeg vilde f. Eks. gæme have Raad
til at gaa i de bedre Teatre, til at køre i Droske og ikke al Tid
rumle i de Omnibusser i Paris. Mit højeste Ønske er selv at
komme til at eje en køn lille Villa med en lille Have og have
rigtig kønne Blomster. Jeg elsker Blomster og Dyr. Derfor vilde
jeg gærne have to smukke Hunde og nogle Angorakatte, — og,
lad mig se, en hvid Pappegøje vilde jeg ogsaa gærne have.
Hun saå op fra Katten hen i Luften, for første Gang
opdagede Georg Jørgensen noget varmt henflydende i hendes Øje.
Hun blev ved at stirre ud i Rummet, mens hun fortsatte:
— Og saa vilde jeg erhverve mig Dannelse ved Læsning,
hvad jeg aldrig har haft Tid, heller ikke rigtig Lyst til. Men det
er dog egentlig kun Dannelsen, der i vor Tid gør den egentlige
Forskel mellem Folk. Og af Literatur kender jeg kun Dumas pére,
Xavier de Montepin og Ohnet. De to første skal være forældede,
siger man, og jeg tror, man har Ret. Den sidste sværmer jeg
lidt for, især for hans Doktor, som omvender sig til Religionen
ved sin Datters Bryllup. For saadan er det ogsaa gaaet mig, da
min lille Søn havde Difteritis. Det vil sige, jeg har aldrig som
den Doktor været imod Religionen, men jeg havde aldrig før tænkt
videre paa den. Men jeg lovede mig selv, at hvis Barnet kom
sig, saa skulde jeg flittig gaa til Messe og Skrifte, faste paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
