- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
187

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Jul. Lange: Tre utrykte Breve fra Thorvaldsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ab; allso rein rucksichtlich auf mich«. Det kan ikke
nægtes, at denne meget idealistiske Anskuelse af Thorvaldsens
Bevæggrunde ligefrem strider imod Thorvaldsens egen Udtalelse
til West i hans første Brev. Men da hans Ord ikke have været
tilstrækkelig kendteer denne Anskuelse blevet staaende ved
Magt som gældende Sandhed og gentaget flere Steder i temmelig
rørende Udtryk. Endnu i 1887 anfører L. v. Urlichs Thorvaldsens
Færd ved denne Lejlighed som Bevis for, at han uden Misundelse
ydede ogsaa selvstændige Kunstnere sin Bistand* *).

Det er nu ikke vanskeligt at forstaa, at Kong Friedrich
Wilhelms Opfordring til Konkurrence aldeles ikke har kunnet være
tillokkende for Thorvaldsen. Man maa stille sig Situationen for
Øje, som den faktisk var, og ikke betragte den i Belysning af
Eftertiden. Han skulde konkurrere med Canova, som var 13 Aar
ældre end han og langt tidligere udviklet som Kunstner, og som
dog endnu stod i sin kraftigste Manddom. Og hvad var
Thorvaldsen selv i Aaret 1810? — En Mand som havde udført nogle
— ikke mange — skønne Værker, og af hvem mange ventede
noget overordentligt, men endnu ikke en Kunstner af grundfæstet
Verdens-Ry. Han havde den Gang hverken gjort sit Alexandertog
eller sin Merkur. Derimod kan man vanskelig gøre sig for høje
Forestillinger om Canovas Berømmelse og Autoritet paa denne
Tid. Vi have let ved bagefter at foretrække Thorvaldsen; men
vil man danne sig en Forestilling om Samtidens Dom, maa
Canovas store Forspring i Væddeløbet tages i Betragtning. Han vilde
uden Tvivl have samlet de fleste Stemmer: at lade ham besejres

’) Rent ukendte have de dog ikke været. Thiele (Thorv. i Rom, I, P. 175)
meddeler et Brudstykke af en Koncept til det andet af de her meddelte
Breve til West og tilføjer i en Note den Passus af det første Brev, som
handler om denne Sag. Men besynderlig nok antager Thiele Koncepten
til det første Brev for at være en anden — allsaa forkastet — Koncept
til det andet Brev. For at forstaa Sagen rigtig er det netop af
Betydning at lægge Mærke til Tidsafstanden mellem de to Udtalelser. I

• Henhold til Thieles anf. Bog P. 179 (sign. Noterne P. 175) skulde man
antage, at Thorvaldsen først ved Rauchs Brev fra Berlin af 12te Maj
1811 havde faaet Underretning om, at Friedrich Wilhelm III to Dage
forinden havde bestemt sig for Rauchs Udkast. Men dette kan ikke
forliges med Brevet til West, som er dateret (af Høyer) 13de Marts 1811,
og maa være skrevet (af Thorvaldsen) før d. 15de April.

’) L. v. Urlichs, Thorvaldsen in Rom. Aus Wagners Papieren.
Wurz-burg 1887.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free