Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Jul. Lange: Tre utrykte Breve fra Thorvaldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om der i de medfødte og nedarvede Karakterspirer hos
Thorvaldsen har ligget nogen Disposition til de Egenskaber, som
hans yngre Kunstfæller klage over, — hvem kan vide det? Men
der hører i hvert Fald ikke megen Eftertanke til at indse, at der
krævedes et meget stort Kvantum Kunstner-Egoisme for at hans
medfødte kunstneriske Ævner kunde realiseres efter den storartede
Maalestok, hvori det skete. Det menneskelige Samkvem har sine
Naturlove, hvis Herredømme strækker sig dybt ind over den
individuelle Karakter. Man faar intet for intet, alting kostef noget.
Og det Mirakel, at et Almuesbarn fra en ubetydelig lille Nation
uden kunstnerisk Fortid vinder frem til den første Plads i Europa,
hvor det gjaldt om at fremstille Menneskehedens Ideal, det koster
grumme meget. Lige saa sikkert som et ualmindeligt
Pragteksemplar i Planteverdenen vil suge Safterne til sig fra de
omgivende Organismer og tage Lys og Sol fra dem, lige saa sikkert
vil en ualmindelig mægtig individuel Udvikling paa Menneskelivets
Omraade kræve sine Ofre fra Omgivelserne. De jamrende Stemmer,
som vi hørte ovenfor, betyde ikke andet end dette: især var Freund
paa mange Maader en virkelig Martyr for, hvad Thorvaldsens
Overlegenhed krævede for sig. Og Freund var dog selv et meget
betydeligt Kunstneranlæg.
Alt Thorvaldsens Vrøvleri, hans Ubestemthed,
Uordholdenhed, endog Tvétungethed var ham, som jeg tidligere (Sergel og
Thorvaldsen P. 81) har udtrykt det, som et blødt, tæt og sejt
Hylster, hvori han instinktmæssig spandt sit egentlige KunstnerUv
og sin kostelige Produktivitet ind. Sligt maatte under hans
Situation til, for at hans Produktion kunde gro og udfolde sig med
dens uforlignelige Præg af uforstyrret Lyksalighed og Livsalighed.
Han kunde ikke handle efter Kobbersmedemester Smidts
Grundsætninger: »Mit Ord bryder jeg inte. Vil De bestille en Maskine
hos mig til paa Fredag, saa siger jeg: Nej det kan jeg inte; men
paa Søndag skal den være færdig. Og naar De saa kommer paa
Søndag, saa staar Maskinen der fiks og færdig. Saadan har
jeg gjort hele mit Liv, og saadan vil jeg blive ved«. Det er
visselig gode Grundsætninger ikke alene for Filistre, men for alle
Mennesker; men det er lettere at fyldestgøre dem som Kobbersmed
i Kannikestræde end som dansk Billedhugger for hele Europa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
