Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og i hvilken allehaande (rigtignok romersk-) antike Reminiscenser
var til Stede i Overflod.
Men af denne lærde og kølige Rhetorik udviklede der sig
efterhaanden en Stil, i hvilken man finder forenet Resultater af
det nye Samfunds Ideer og Idealer, — en Stil, scfm endnu en Gang
beviser os, hvilken Grøde, der er i det franske Aandslivs Jordbund,
der her for anden Gang i Løbet af et Aarhundred frembringer en
ornamental-arkitektonisk Form for Ideer, som ogsaa kendtes og
anerkendtes udenfor Frankrig, men som udenfor Frankrigs Grænser
alene formaaede at forkvakle Kunsten.
Denne Stil er den saakaldte style Louis XVI. Den bærer
dette Navn uden anden Grund end den, at den naaer sin Blomstring
under den ulykkelige Ludvig XVI’s Regeringstid. Som Stil betragtet
er den unægtelig fornem i sit Væsen, men den er alligevel
udsprungen af Rørelser, der ikke udgik fra Hoffet, men fra de
Samfundsreformatorer, der til syvende og sidst var det franske
Monarkis argeste Fjender.
Denne Stils fremherskende Elementer er den lige Linie
og Blomsterne. Den lige Linie, — den er en Følge af
Nyklassikernes mangeaarige Formaninger mod Rococoens Snirkler;
Blomsterne, — de er en Følge af Filosofernes Forkyndelse af
Naturens Evangelium. Og dannet i denne Stil frembringes der da
en Række mesterlige Genstande, som i Henseende til Ynde og
Sarthed er énestaaende i Kunsthaandværkets Historie.
Tager man til Eksempel en Ornamentist som Ranson, slaai
der fra hans Blade En en Friskhed, en Finhed i Møde, som tyder
paa en Sjælerenhed, man skulde tro umulig i det attende
Aar-hundreds Slutning. Man kan se hans Ornamentstik i Berlins
Museum for Kunsthaandværk og man kan se hans egenhændige
Akvareller i Paris’ musée des arts décoratifs. Omkring et spinkelt,
ligelinet Gitterværk vikler han Guirlander af Blomster, af røde,
hvide og gule svulmende Roser og blodig røde Tulipaner. Man
kan se paa hans Studieblade i Paris, hvorledes han har studeret
Blomsterne paa rent naturalistisk Vis, med en Botanikers
Nøjagtighed, og skrevet deres latinske Navne ved Siden med en Lærds
hele Omhu. Han har ved saadanne Studier tilført den enerverede
og slappede Ornamentik den Holdning, den Friskhed og den
Sundhed, til hvilken den trængte saa haardt. Han gaar ikke af
Vejen for noget i Naturen, adler med en let Stilisering den
simp-leste Plante og den almindeligste Genstand, indfører Kaalhoveder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
