Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Prisopgaver, der paa Konventets Befaling i Aaret 1793
blev givet Kunstnerne, viser tydelig de kunstneriske Kravs Art.
Malerne skulde fremstille den ældre Brutus, hvis Lig bliver bragt
fra Kamppladsen tilbage til Rom. Billedhuggerne skulde give en
Skildring af Faleriis forræderiske Skolemester. Opgavernes
tendentiøse Mening kan ikke misforstaas, og Kendelsernes Ordlyd
oplyser om de Anskuelser, der raadede hos den 50 Mand stærke
Jury. Man enedes om at belønne en Fremstilling af Brutus,
malet af Harriet, med en anden Pris; ikke fordi det var det
bedste Billed, — det siges udtrykkelig — men fordi Harriet bedst
havde forstaaet at give en Fremstilling afen fri Mand, der dør forsit
Fædreland. Derimod kendtes af Billedhuggerarbejderne intet værdigt
til Belønning, fordi de manglede revolutionære og patriotiske Følelser.
Fuldt og fast overbevist om at have skaffet tilveje de
græskromerske Republikers sociale og politiske Grundlag tvivlede
Revo-tionens Mænd ikke et Øjeblik om, at ogsaa Kunsten nu maatte
genfødes i Oldtidskunstens Billed. Skrift efter Skrift udkom om
de Betingelser, der havde frembragt den græske Kunsts Blomstring,
og man efterslog de gamle Forfattere, for at komme paa det rene
med saa ligegyldige Ting som, hvorledes hine Republiker havde
lønnet kunstnerisk Gærning. »Nationen behøver kun at ønske det,
og. de samme Vidundere, der have prydet Grækenlands skønneste
Sekler vil gaa igen i vor Midte«, — skrev man, »men for at det
skal ske maa vi bl. a. afføre os vor elendige Klædedragt og blive sande
Grækere.« »Det nuværende franske Kostyme frerabyder intet for
Fantasien, for Kunstnerens Pensel eller for hans Mejsel. Derfor
er det ogsaa, at naar vore store Mestre har hengivet sig til store
Kompositioner og have villet glimre med deres Talent, have de
henlagt Scenen til og valgt deres Figurer fra Sparta, Athen, Rom
og de østerlandske Folk.«
Mere og mere voksede Mængdens Hang til ydre Tegn paa
det republikanske Sindelag, og stadig var det af Oldtidsminder, man
øste disse Tegn. Man pyntede sine Værelser med Lycurgs og
Brutus’ Portræter, og selv de forstandigste Folk forlode deres
Familj enavne for at ombytte dem med Navne som Brutus, Scævola,
Cassius, Decius, Aristides, Themistocles, Epaminondas.
Les Grecs ont pour nous tant d’attraits,
Que de nos jours, pour bien entendre
Et bien comprendre le frangais
C’est le grec qu’il faudrait apprendre.
Tilskueren. 1890. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
