Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gavnlig for Kunsten. Revolutionen krævede Brud med hver
Tradition, lammede Kunstnerens Fantasi, forlangte Moral af
Kunsten paa Følelsens Plads og nøjedes med Symboler i de ædlere
Udtryksformers Sted. Og først og sidst hævdede Revolutionen,
at Kunsten var til for hele Nationen og maatte tale et Sprog,
som alle forstod. ’
Fortolkeren af de antike — symbolske — revolutionære
Ideer var i første Række David. Det var ham, der havde givet
Talma Modellen til hans romerske Toga; det var ham, der tegnede
de antike Dekorationer til Voltaires Tragedier; det var ham, der
blev raadspurgt, da Revolutionens Mænd vilde anlægge en
uniform Klædedragt. Det var ham, der gav Tegning til Jacobs
antike Møbler og til Triumfvognene i de Optog, hvormed
Revolutionen forlystede Folket. Og foran hans Billeder af »Horatiernes
Ed«, af »Socrates Død«, af »Brutus«, af »Sabinerindeme« og af
»Leonidas« indsugede Mængden en stedse voksende Begejstring
for Oldtidens Liv og de formentlige Oldtids-Former. I Massevis
spredtes Litografier og Enkeltheder af disse Billeder ud over Paris.
Hænder, Fødder, Hoveder, Hjælme, Sandaler, Bælter og Møbler
vandrede fra Litografierne over i Modejournalerne, og fornemme
Damer forlangte hos Frisørerindeme at koifferes som Horatiernes
Søstre eller som Brutus’ Døtre.
* *
★
Da omsider Revolutionen er endt, Republikens Dage talte,
og Bonapartes Jærnhaand griber det franske Riges Tømmer,
møder Ny-Klassicismen endnu en Gang sociale og politiske
Forhold, der er den gunstig. Ti Napoleon den Store, hvis Cæsarismes
Forbilled var den romerske Kejserstat, vilde skabe sig Omgivelser,
der kunde fremmane for hans Fantasi det gamle Rom. Nu kunde
Ligheden med Oldtidsmindesmærkerne ikke mere være stræng nok.
Man rensede Formerne (i alt Fald efter egen Formening), gjorde
dem stramme, alvorlige, ranke, værdige og pillede de revolutionære
Fjeder af dem, og den Stil, der da fremstod, — det er Empiren,
benævnet efter Frankrigs første Kejserdømme.
Man plejer at fremstille Empirestilen som Blomsten af hele
den Bevægelse, hele den Reaktion mod Rococoen, der ovenfor er
skildret, og man er vant til at kalde Ludvig XVI’s Stil en Over-
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
