- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
225

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konsekvens af Tiden; intet andet Sted hviler den saa støt paa
faktiske Begivenheder, der bærer den oppe og gør den regerende.

Ude omkring i Europa vinder Empire-Stilen en Udbredelse
som én Gang Rococoen, og længe efter at den i Frankrig er
falden med den store Kejser, lever den udenfor Frankrig i de
Lande, hvor Rococoen omsider forsvandt for den almindelig
europæiske Modstand.

Men selvfølgelig mistede Empirestilen uden for Frankrig det
Præg af en Cæsar-Stil, den havde haft i sit Hjemland, og den
blev i det Tyskland, der havde ligget under ved Austerlitz og
Jena, en Nøjsomhedens, en Fattigdommens og en
Borgerlighedens Stil.

Ogsaa her i Danmark, der i Harsdorjf, i Abildgaard
og Thorvaldsen har ejet nogle af Ny-Klassicismens bedste
Repræsentanter, former Empirestilen sig under Frederik VI’s
sparsommelige Regimente til en Borgerstil. Tager man hin Tids
danske Kunsthaandværk for sig, maa man indrømme det en
Arbejdets Fuldkommenhed, som er beundrings- og
efterlignelses-værdig, og man maa tillige indrømme, at det som oftest er
frit for Uskønheder, udadleligt i de tørre og glatte Omrids. Dog
vinder det i vore Dage kun vort Bifald, fordi der er saa mange
Rædsler i de Genstande, hvormed vi maa omgive os, at vore
Øjne taknemlig modtager noget, der giver dem Fred. Men lad
os ikke forveksle den Fred, vore Øjne finder i Empirestilens
Genstande, med den Nydelse, den Rus, den salige Henrykkelse,
den Kunst kan skaffe os, i hvilken der lever en stor og rig
Kunstnersjæl.

• I sin seneste Udvikling var Empirestilen en Ideernes, en
Fantasiens og en Poesiens Kirkegaard. Nuvel! en Kirkegaard
kan være smuk, og en Vandring over den kan skaffe sørgende
og forpinte Sjæle Fred. Men det er ikke dér de nye Tanker
fødes og faaer nye Former.

Emil Hannover.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free