Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flygtigt op af Attraa efter Nydelse ud over alle Grænser__________
Men er denne brudte Stemning r— eller Elementer af den ikke
manges ;i vore Dage? Maa den -ikke , idet den sladr Publikum i
Møde, fremkalde -hos adskillige den behagelige Fornemmelse,
j som det er, naar man i en omdisputabel Sag (som »Livsanskuelser«
Jp ,er) træffer en, med hvem man »i alt vøesentligt er enig« ?
,Qg tag saa Stykkets Hovedfigurer! Det vil sige, — Maleren,
Gerhard Hjelm, kan man gerne lade gaa, som det Talerør, han
jer. Han er bare Digterens spodske og ufrivilligt halvt
respekt-fulde Skepsis sat paa to Ben! Og ogsaa Sandhedens
Stabs-trompeter, den evig selvglade Hr. Ramseth, har forholdsvis ringe
Interesse. Ingen miskender vel, hvor ypperligt moderne Træk der
ær samlet under hans Navn: Uopdragenheden og Selvtilliden, som
imponerer; Ord-Flommen, som hypnotiserer ham selv; den brutale
Egoisme, der (efter Fru Hjelms glimrende Reminiscens fra
Bibelhistorien) ligervis som Kong Davids vil varme det gamle Sind og
de kolde Lemmer ved en ung Pige; og meget, meget andet. Men
Tsækkene er ikke vokset organisk sammen, Figuren »lever« ikke.
Ens første og sidste Spørgsmaal overfor Ramseth er: tror han, at
den grimme Sandhed om Fru Hjelms Mand skal blive hende til
Gavn? Men for at han skulde kunne tro det, maatte han mindst,
som sit delvise Forbilled, »Vildandens« Gregers Werle, være en
Eneboer, en grublende Fantast, en, der ikke (saaledes som
Ramseth) var oppe i det offentlige Liv, omgikkes mange Mennesker
og havde et skarpt Blik for deres Svagheder og Krumspring, selv
hvor disse kun røber sig i et Blik! ... Eller tror han ikke, at
Sandheden vil gavne Fru Hjelm? Men i saa Fald maatte han,
■na&r han skulde stilles i ond Belysning, vises som den
dobbélt-bundede eller mangebundede Tartuffe, hvormed vor Tids Digtning
afmægtigt herser; man maatte forstaa, at Drifter løb af med ham,
og at han havde i det mindste en Følelse deraf (ti vi: har det
jalle paa Følelsen, naar sligt sker!); og han kunde umuligt have
faaet Lov til at slutte Stykket med sit i helt ud god Tro
frem-jamrede: »Men det var jo Sandhed!« Ramseth-Figuren har en
.Slags Tartuffes Kløgt og en Gregers Werles Handlinger. Den
handler ikke, som den maa efter sineÆvner, men som den skal
efter Digterens Vilje. Den er en ypperligt udstyret Marionet i
.Gunnar Heibergs Haand.
Derimod er Fru Hjelm af ét Stykke (om end hendes
Fortvivlen, af Hensyn til Slutnings-Effekten, er sat op med for tyk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
