Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedre og bedre at kende. Naar han alligevel ikke lader ham
vederfares Retfærdighed, beror det ikke paa manglende god Vilje,
men paa en Egenskab, der ligger dybere end Viljen hos danske
Universitetslærde. Selv de bedste iblandt dem føle sig efter faa
Aars Forløb i den Grad som Videnskabens regulære Tropper, at
de se ned paa de genialeste, helt uafhængige og derfor intet
Hensyn tagende Forskere som paa Baschi-Bozuker.
Saaledes sluttede Brøchner sin Bog om »Filosofiens Historie
i den nyere Tid« med to Anmærkninger, af hvilke den første
indeholder en anerkendende Henvisning til Prof. Høffdings »klare
og grundige Skrift« om Filosofien i Tyskland efter Hegel, medens
den anden forklarer Forfatterens fuldstændige Forbigaaen af
Schopenhauer med de Ord, at han i dennes Filosofi kun har kunnet
se „en inkohærent og dilettantmæssig opstillet Teori, der paa alle
afgørende Punkter hjælper sig med blotte Postulater, i sit hele
Anlæg er modsigende, og som kun ved tilfældige Forhold
forbi-gaaende har kunnet opnaa at blive en Modesag.«
Selv den, der som jeg af Hjærtet under Professor Høffding
enhver fortjænt Anerkendelse, vil for hans egen Skyld beklage at
de to Anmærkninger saaledes ere komne til at staa under
hinanden paa samme Side. Nu virker den Høffdingske Genius’s Klarhed
og Grundighed ikke som den burde, saaledes sammenstillet med
det usammenhængende og dilettantiske i Schopenhauers Aand,
hvis Dyrkelse her endda gøres til en rent forbigaaende Modesag.
Ti det herskende Omdømme er, selv i Danmark, ikke at tale om
Europa, som bekendt tilbøjeligt til at give den sidstnævnte Filosof
Forrangen og betragte ham som det mindst forbigaaende Fænomen
af de to.
Det kan nu ikke andet end slaa en Lægmand, der ikke
udgiver sig for »Tænker«, hvor stor Lighed der er mellem Brøchners
Affærdigelse af Schopenhauer og Høffdings af Nietzsche. Hos begge
finder man Skolefilosofens Holdning overfor den uskolede filosofiske
Ævne, dei dog muligvis, endog naar den giver sig Blottelser^ skuer
videre og tænker ejendommeligere end den regulære Videnskabelighed.
Men Brøchners Uvilje mod Schopenhauer var hos denne
dybtfrisindede Mand en Undtagelse, en Fordom, der udsprang af
hans Ungdomskærlighed til den Hegelske A åndsretning.
Høffdings Antipati mod Nietszche er noget anderledes artet. Det
fortælles om afdøde Professor Hermansen, at han i sin Tid skal
have sagt: »Det er bevist at Hegels Filosofi er fæjl.* Saaledes
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
