Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fandtes hos mig længe før jeg kendte et eneste Skrift af den tyske
Forfatter. At jeg har kunnet vurdere ham, beroede paa, at jeg
havde adskillige af hans Anskuelser forud. Jeg har en Gang ved
en offentlig Lejlighed lagt dem for Dagen. Da jeg ved
Grundlovsfesten 1884 om Aftenen blev opfordret til at tale, gjorde jeg det
med de i Avisartikler titnok citerede, forvrængede og angrebne
Ord: »Jeg for min Del er ikke Demokrat. Jeg vil ikke tjæne
Demokratiet. Kunde jeg, vilde jeg bruge det — til at tjæne Folket«
Ord, der afstedkom et langvarigt Spektakel, Deklamationer og
Demonstrationer, og som jeg forklarede med den Vending, at
jeg vel var overbevist om Venstres forfatningsmæssige Ret, men
ikke delte dets Tro paa Flertallet.
Mod Nietzsche er Prof. Høffding paa en Maade grovere end
mod mig, men underligt nok, han er det betingelsesvist. N. er,
siger Professoren »bleven præsenteret som en stor Filosof« — jeg
har aldrig brugt disse Ord. Som Monologer af en tragisk Figur
var hans Værker gode nok. Men, hedder det: »Hvis det, han
giver, skal være Filosofi, er det meningsløst.« Ak ja, de Rubriker!
Hvis det, betragtet som menneskelig Ytring, ikke er meningsløst
— hvis det tilmed er tankevækkende, ejendommeligt, tit
dybsindigt, hvis det aabner Horisonter, hvis det afslører Afgrunde —
hvad vil det da sige, at det ikke er Filosofi!
Det er denne Skolemestertone, som ikke klæder Prof.
Høfif-ding, saa lidt som den Maade klædte ham, hvorpaa han talende
»med Vemod« om Nietzsches Sygdom samtidigt betegnede ham
som en sprukken Klokke. Professoren forklarer, at han kun kender
denne Sygdom gennem mig og gennem de Symptomer paa dens
Komme, jeg har paavist i N.s sidste Skrifter. Ingen, der vil
genlæse de Ord, jeg den Gang brugte, kan drage den virkelige Vemod
og virkelige Smerte i Tvivl, med hvilke de ere skrevne, nænsomt
som de er valgt. Talrige Personer som have læst Stedet hos
Prof. Høffding, har følt sig saarede af den i saadanne Udtryk
udtalte Beklagelse over at den af ham in absurdum reducerede
Tænker nu ogsaa faktisk var udslettet af de sunde og fornuftigt
tænkende Væseners Tal. Jeg vilde dog ikke have nævnt dette
enkelte Eksempel paa hvorledes Prof. H. føler overfor den irregulære
Storhed, hvis ikke det samme typiske Træk var kommet frem i
Tyskland. Ogsaa der blev Nietzsches Sindssyge betragtet som det
sidste, afgørende Bevis paa det barokke og sygelige i hans Lære.
Som den unge Forfatter Leo Berg netop i den Anledning med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
