Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. Georg Brandes: Duplik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har anført Steder, hvor N. direkte udtaler sig mod en saadan
Forveksling.
Hvor findes da Forvekslingen? Jo Prof. H. meddeler, at
Nietzsche udtrykkeligt i »Genealogie der Moral« S. IX erklærer
Behandlingen af det første Spørgsmaal for Middel til Afgørelse af
det andet. Denne Udtalelse er vildledende. Nietzsche siger her
sandt og simpelt: »I Grunden laa der mig den Gang noget langt
vigtigere paa Hjærte end egne eller fremmede Hypoteser om
Moralens Oprindelse (eller nøjagtigere: disse kun for et Formaals
Skyld, til hvilket de er et blandt mange Midler): det gjaldt for
mig om Moralens Værdi.«
Altsaa: At behandle Spørgsmaalet om Moralens Oprindelse
som ganske og aldeles underordnet det om dens Værdi, og at
kalde en Hypotese om Moralens Oprindelse for et blandt de mange
Midler, gennem hvilke man kan naa til en Bestemmelse af Værdien
— det er at forveksle Oprindelse og Værdi. — Bedste Hr. Professor!
Dette er ikke at læse med den gode Læsers Øje.
Nej Nietzsche forveksler ingenlunde de to Spørgsmaal, som
han saa vel har forstaaet at holde ud fra hinanden paa selve det
Sted, Professoren alene har anført imod ham. Men selvfølgelig
behandler han ikke de to Problemer som var de hinanden
uvedkommende. Højst naturligt ser han i Besvarelsen af det ene
Spørgsmaal et blandt mange andre Midler til at naa til Besvarelse
af det andet. Da Lassalle i sin Tid godtgjorde, at hos Romerne,
det Folk, der først udviklede den europæiske Arveret, var Arvingen
oprindeligt Viljesarving, ikke Formuesarving af den Døde, og da
han ifølge disse sine Studier betegnede det som de nyere Juristers
store Vildfarelse, at de ansaa Testament et for na turretligt — saa beviste
han ganske vist ikke derved, at Testamentet ikke i vore Dage kunde
bestaa som noget helt forskelligt fra hvad det i sin Oprindelse
var. Men han tog noget af Grundlaget bort under den moderne
Opfattelse af Begreberne Ejendom og Arv. Han godtgjorde, at
i Principet var de nugældende Arvesystemer ensbetydende med
Statens Regulering af Formuesefterladenskaberne. Han forvekslede
altsaa ikke Spørgsmaalet om Arverettens Oprindelse med
Spørgsmaalet om dens Karakter og Værdi nu til Dags. Men idet han
opstillede og med Held forfægtede en genial Hypotese om Oprindelsen,
unddrog han den nu bestaaende Arveret en af dens Sanktioner.
Saaledes forveksler ikke heller den Spørgsmaalet om
Kristendommens Værd med det om dens Oprindelse, der som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
