Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Frøken Nathalia Larsen: Skyldfri. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik.
Nej, men dine Bevæggrunde var ikke saa uegennyttige, som
du vil bilde dig selv og mig ind, det morede dig at føle den Magt
pg Indflydelse, du havde paa mig — og saaledes nød du selv,
medens du kun troede at gøre godt mod mig.
Marie.
Hvorfor gør du dig saa haard og ond? Hvorfor misforstaar
du med Vilje det gode, jeg har gjort dig? Du behøver ikke at
gøre mig slet i din Bevidsthed for at jage mig ud af den. Du
skal ikke nedsætte mig for lettere at blive af med mig, jeg skal
nok gaä alligevel.
Erik (mildt).
Nej, Marie, du skal ikke gaa, jeg vil slet ikke være dig
kvit. — Jeg skylder dig meget, men hvor rent meningsløst er det
ikke derfor at fortsætte et erotisk Forhold? Jeg sætter megen
Pris paa dig og vil daarlig kunne undvære dig–––––––men som
Ven, Kammerat — kan vi ikke være Venner, tror du?
Marie (pludselig).
Er der en anden?
Erik.
Nej — jeg kender jo ingen anden.
Marie.
Ja saa — — saa kan vi maaske blive Venner — en Gang
— vi kan jo prøve (rækker ham Haanden). Men saa maa du sende Bud
efter mig, naar du vil se mig.
Erik.
Du kan godt komme, naar du vil — nu er du altid
velkommen.
Marie (smiler svagt).
Siden jeg ingen Fordring mere har paa dig?
Erik.
Ja — underligt nok! Det irriterede mig tit, at du havde
Fordring paa mig og min Fortrolighed — for jeg følte, du havde
Ret til den.
Marie.
Jeg har da aldrig forlangt den; det var altid dig, der satte
(Jig stille hen til mig, lukkede Øjnene–––-og saa vidste jeg,
der var noget, du vilde sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
