Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. jur. Will. Behrend: Det kgl. Teaters Operasæson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fik det øjensynligste Indtryk af, at her var ikke arbejdet med
kunstnerisk Iver og Interesse, her var man ikke med Ærbødighed
og anspændt Opmærksomhed gaaet til at fremføre et af den
klassiske Tonekunsts berømmeligste Værker, men man havde jaget
denne Opførelse sammen sanseløst, aandløst, uden Blik for hvad
det musikalsk og aandelig set betyder. Langt fra at bruge Fidelio til
at slette Synderegistret, vilde jeg foresjaa at føre den op med en
tyk Streg under paa dette samme Register. — Dog ikke paa
Teaterchefens. Det bliver blandt Kapelmesterens Synder, Fidélios
Opførelse bør skrives ind. —
Hvilke Hensyn der har bestemt Teaterchefen til at genoptage
Fidelio, om det har været kunstneriske eller mere personlige, det
vedkommer jo ikke synderlig Offentligheden. Faktum er at
Kapelmester Svendsen, efter at have plaget sig med Hoffmanns Æventyr
og Traviata, faar leveret til Indstudering denne Opera, som i
musikalsk Henseende er saa skøn, rig og mangfoldig som nogen.
Skulde man nu ikke vente, at Kapelmesteren med Begejstring
kastede sig over dette Værk, at han fordybede sig i dets
Enkeltheder, trængte ind i dets Aand, stræbte af al Magt at lade det
blive en Gengivelse til Del, der saa nær som mulig virkeliggjorde
de Indtryk, han var beriget med efter at have fordybet sig i denne
Toneskakt af tysk »Gemyt«. — Opførelsen af Fidelio lod ikke ane
noget saadant Arbejde fra Kapelmesterens Side. Tomt, stilløst førte
han Operaen frem, der sporedes ingen Forstaaelse af Beethovens
Musik, ingen Kærlighed til den. Selv ved den allerførste
Betingelse for en heldig Opførelse, ved Rollebesætningen, har
Kapelmesteren ligesom gaaet i Blinde. Man tænke sig, at Fidelio opføres
med lutter Barytonister. Den Basklang, dor skal bære de skønne
kombinerede Numre, savnes overalt; det klinger som svævede
de i Luften. Dernæst: hvor kan man besætte to saa betydningsfulde
Roller som Roccos og Guvernørens med Folk, der som Hr. Foss
og Brandt har et Minimum af Skuespillerblod i Aarerne og savner
al Rutine og scenisk Autoritet. Fuldt ud paa deres Plads er
egentlig kun Fru Keller som Leonore, en noget lidenskabsløs og
selvbevidst Fremstilling, men i vokal Henseende overordentlig
værdifuld og Hr. Nordal Brun som Florestan, i hvilket vanskelige
Parti den unge Sanger, der synes at staa i højere Gunst
hos Publikum end hos Teaterchefen, præsterede noget af det
bedste jeg har hørt af ham. — Dog Rollebesætningen kunde jo
til Nød skifte, hvad der derimod under Kapelmester Svendsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
