Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. jur. Will. Behrend: Det kgl. Teaters Operasæson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedder her bl. a.: »Med Operaens sagkyndige hersker der
fuldstændig Enighed om, at de to sidste Aars Repertoire
maatte baseres paa Sangeren, Hr. Ødman, hvem Teatret
kontraktmæssig var forpligtet til at lade optræde 7 Gange om Maaneden«.
— Altsaa, Teaterchefen tager ikke i Betænkning at binde sig
overfor en Sanger, der i særlig høj Grad er henvist til at virke
paa et begrænset Felt, saaledes at han kan fordre at optræde
mindst de 7 Aftner af de 8—9, der hver Maaned kan paaregnes
til Operaopførelser paa vor Scene. Følgen af denne Kontrakt
blev da, at af forrige Sæsons 73 Opera-Aftner maatte de 63 gives
hen til mer eller mindre værdi- eller interesseløse italienske og
franske Operaer og Syngestykker! Man forbavses over, at
denne-Erklæring, der paa »de sagkyndiges« Vegne blev tiltraadt af
Kapelmester Svendsen, saa vidt vides, er gaaet ganske upaatalt
hen, uden i hvert Fald at vække den Forargelse, den burde, hos
vort Musik-Publikum, og man bøjer Hovedet i stille Resignation,
uden Haab om, at det nogensinde vil lykkes blandt dette
Publikum at rejse en kraftig, bevidst Opinion, der sætter sig
kunstneriske Maal, som skal og maa naas, og hvis Opnaaelse da ogsaa.
nok skulde kunne sættes igennem. —
Man bør ikke vente sig mere af denne Operasæson.
Maaske-vil Teatret af den ene eller anden Grund endnu gøre et Par
Greb i Gnavposen og friske en henlagt Opera eller to op igen,
maaske vil man med store Anstrængelser og ved velvillg
Imødekommenhed fra de ikke højstprivilegerede Sangere, der nu i et
Par Vintre har vænnet sig til at føle sig ude af Spillet og fri for
Arbejde, naa til at gennemføre en Nyopførelse, nemlig
Goetz’s-Der widerspenstigen Zåhmung. Men saa bliver det ogsaa det
hele-Eth vert Haab om foreløbig at kunne sætte Opførelsen a.iMestersangerne
eller Walkure, om hvilke Operaer der nu har været snakket et Par
Sæsoner igennem, har Teatret vistnok allerede forlængst opgivet. —
Men hvor staar dog ikke Operaledelsen sig selv i Lyset, naar den ikke
dristig kaster alle Hensyn til Side, Hensynet til Personer, Penger
Presse, til alt, for at bringe blot en af disse Operaer frem! Hvor
maa man ikke være blind, om man ikke kan se, at disse Operaer
— og mest sagtens Walkure — vilde kunne frelse ud af
dennedøde Tid, vilde bringe nyt Blod i det gamle, udtørrede
Opera-legeme og vække nyt Liv og Interesse paa Scenen, i Orkesteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
