Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordslesvig regner jeg Haderslev Amt, Aabenraa Amt og
Sønderborg Amt samt den nordlige Halvdel af Tønder Amt,
saaledes at Grænsen for Nordslesvig gaar nord om Tønder, syd
om Møgeltønder og nord om Højer1). Det omfatter paa det
allernærmeste de Egne, hvor Folkesproget overalt er dansk, og er
nøjagtig den Del af Slesvig, hvor Kirke- og Skolesproget altid har
været dansk lige indtil 1864. Kun i Købstæderne havde Tysk
trængt sig ind i Skolen og Kirken, et Forhold hvis Følger det er
let at paavise den Dag i Dag; men disse smaa Byer har haft for
ringe Betydning til at øve nogen særlig Indflydelse paa hele
Landsdelen, og de regnes i denne Oversigt med til de Egne, de
ligger i.
Saa snart vi kommer syd for denne Linje, er Forholdet et
andet. Ganske vist er Folkesproget endnu dansk i en Strimmel
af en Milsvejs Bredde langs hele Grænselinjen, og i en betydelig
større Strækning er Dansk endnu i Overvægt overfor det
indtrængende Plattysk. Men Danskheden kæmper under ulige Vilkaar
hernede, hvor Tysk var eneherskende baade i Kirken og Skolen
indtil Begyndelsen af Halvtredserne og blev eneherskende igen i
1864. Kun i det Dusin Aar, da Tillisch’s Sprogordning gjaldt,
har Befolkningen hernede haft Undervisning paa Dansk; baade
før og senere var Skolen tysk, og Mellemslesvigs Indbyggere har
saaledes — selv hvor Folkesproget endnu er dansk — været
af-skaarne fra al Forbindelse méd vor Kultur udenfor en ganske
kort Aarrække. I Mellemslesvigs Hovedstad Flensborg, hvor ikke
blot Undervisningssprog, men ogsaa Folkesprog var og er tysk,
træder Modsætningen til Nordslesvig stærkest frem. Det er klart,
at, Kampvilkaarene for Danskheden er helt forskellige, hvor
Befolkningen baade taler Dansk og indtil i Fjor til Dels blev undervist
paa Dansk, og hvor den, som i Flensborg, baade er tysktalende
og tyskdannet. Det behøver derfor ikke nogen yderligere
Forklaring , at jeg her omtaler Nordslesvig for sig og Danskhedens
Udenværker i Mellemslesvig for sig.
II.
Nordslesvig, hvorved altsaa förstaas hele Landet fra
Kongeaaen til Flensborg Fjord, har ved Valget 1890 i det
væsentligste kun delt sine Stemmer mellem Gustav Johannsen og tyske
’) Amtsgrænserne er afsatte paa Hr. cand. mag. Clausens Sprogkaart
(udkommet hos N. G. Rom).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
