- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
313

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stemmer + disse 6000 vilde altsaa blive 18—19000. Den virkelige
Nedgang for Danskerne blev herefter 4000, hvorimod Tyskerne
kun stiller en Tilvækst af 1000, medens Resten af Tabet skyldes
dels Befolkningens Aftagen, dels en ringere Deltagelse i Valget,
Et Valg hele Nordslesvig over under samme Vilkaar som 1867
vilde da i det væsentlige give samme Resultat som det, vi fandt
for Haderslev Amt: Danskerne vilde ikke fuldt naa det Tal, de
havde for 23 Aar siden, men de vilde komme nær op til det.

III.

Medens saaledes det danske Stemmetal i tyve Aar gik
nedad med rivende Fart for saa at standse og derpaa langsomt
arbejde sig opad igen, er det anderledes med det tyske, der i
Forhold til 1867 viser en lille Fremgang. Om end Tiden ogsaa
har haft Indflydelse paa det, saaledes at det ved et Par døde
Valg i Halvfjærdserne, hvor Deltagelsen fra tysk Side var ringe,
endog gik ned under Tallet fra 1867, medens »Angstvalget« i
1887 paa nogle Steder bragte det op over, hvad det har naaet
i Aar, saa er der dog en stadig Fremgang at spore gennem disse
Svingninger. Det er egentlig denne Tyskernes Fremgang som er
den mest interessante Side af Valget i Nordslesvig, og en
Undersøgelse af denne Fremgangs Omfang og Art vil bedst af alt
sætte os i Stand til at bedømme, hvor meget den preussiske
Regering i Virkeligheden har naaet gennem de 23 Aars
Fortyskningsarbejde. Ti om det danske Stemmetal kan der disputeres.
Det er uomtvisteligt, at det ikke viser Tallet paa hele den
dansksindede Befolkning; men hvor meget der skal lægges til, for at
finde det virkelige Tal paa de dansksindede Mænd paa 25 Aar og
derover i Nordslesvig, er ikke saa let at sige med Bestemthed.
De tyske Stemmers Tilvækst er derimod en paalidelig Maalestok,
for de tyske Stemmer er ålle førte til Bogs, for saa vidt ikke
Sygdom eller lignende tvingende Grunde har holdt dem borte. Det
er denne Tilvækst, vi vil dvæle lidt ved.

Straks efter Erobringen 1864 skabtes der et tysk Parti i
Landet, det vil sige et tysksindet. Folk her hjemme gør sig
ofte skyldige i en Misforstaaelse, naar de hører om »Tyskere« i
Nordslesvig, idet de tror, det betyder Folk, som baade i Sprog og
Dannelse er tyske. Men dette er en Fejltagelse; for saa vidt der
ikke tales om indvandrede Folk eller om ganske enkelte Familjer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free