Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at naa fra Slien til Flensborg Fjord, men man kan endogsaa se,
hvor stort et Stykke den avancerer i en Menneskealder.
Der foreligger nu et paalideligt og nøjagtigt Sprogkaart over
Sønderjylland i vor Tid i det Kaart af Hr. Gand. mag. H. V. Clausen,
som sidste Sommer fulgte som Tillægsnummer med adskillige
Blade, navnlig Politiken og Vort Forsvar, og som er udkommet
gennem Hr. N. G. Roms Boghandel (Pris 10 Øre). Fra Frederik 7’s
Tid har man ikke et saa tydeligt Sprogkaart; Biernatzkis, som er
vedføjet det omtalte Glausenske Kaart, er noget for partisk for
Tysken, og Allens Kaart1) er ikke tydeligt i de finere Nuanceringer.
Hr. Clausen har imidlertid stillet til min Raadighed et Sprogkaart
over Sønderjylland 1836, som ikke er udkommet. Det er
udarbejdet paa Grundlag af absolut troværdige og meget detaillerede
Oplysninger fra Datiden, og Grænselinjerne i Mellemslesvig er
dragne efter de samme Principer som paa Kaartet fra 1889. En
Sammenligning af disse to Kaart, der altsaa afbilder Stillingen
paa to Tidspunkter, som er skilte ved et Mellemrum af 33 Aar,
viser følgende. Paa nogle faa Landsbyer nær falder Grænselinjerne
i det blandede Distrikt sammen paa de to Kaart, men saaledes,
at hvad der 1889 er betegnet som »dansk døende«, har 1856
Betegnelsen »dansk underlegent« (men endnu levende); hvor vi
1889 har »dansk underlegent«, træffer vi 1856 »dansk truet«, men
endnu i Overvægt; det Omraade endelig, som 1889 er svagt rødt
(»dansk truet«), er 1856 rent dansktalende.
Hver Menneskealder er altsaa det tyske Sprog gaaet et
saadant Stykke Land frem; det er aabenbart, at vore
Sprogreskripter ikke har sinket Plattysken en halv Time paa dens Vej
mod Nord. Vi kan sige os selv, at hvor Dansk 1889 er »truet«,
vil det efter al Rimelighed ved Aar 1920 være »underlegent«.
Spørgsmaalet er nu, om Tysken til den Tid atter har indvundet
et Stykke af det nu rent danske Sprogomraade, som den saa
begynder at bearbejde, saaledes som den 1856 havde begyndt i
Oversø og 1889 i Nørre Haksted. Som Sagerne staar, er det
umuligt andet; i de nærmeste Sogne i Midten af Landet, Medelby
og Ladelund, som ikke har nogen paalidelig dansksindet
Befolkning, synes det danske Folkesprog at være uundgaaelig prisgivet
Plattysken.
Kan den da standses her?
’) I „Det danske Sprogs Historie i Slesvig*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
