- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
325

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fortyskningen for Alvor naar den. Ti det gælder om Slogs
Herred som om de fleste andre Egne, at der ikke er nogen videre
Fremgang for Tyskeriet, og at den, der er, skyldes ydre Grunde.
De tyske Stemmer i det gamle Løgumkloster Amt og Slogs Herred
er fra 1867 til 1890 kun voksede fra 676 til 715, og det eneste
Distrikt, som viser nogen væsentlig Fremgang for dem, er Tinglev
med sin store Jærnbanestation; de fleste andre Steder har de kun
holdt deres Stemmetal, i Byldrup er de endog gaaet stærkt tilbage.

En Strækning som Tønder-Løgumkloster-Tinglev, der i sig
selv kun er svagt befolket, vilde ikke l’ortjæne, at man dvælede
saa omhyggelig ved den, hvis den ikke i Forening med de svage
Punkter i Aabenraa Amt havde saa uheldig en Beliggenhed. Hvis
nemlig Tyskeriet faar Kraft til at æde sig herop, da er dermed
det danske Nordslesvig sprængt i usammenhængende Dele. Man
behøver ikke at være nogen stor Spaamand for at forudsige, at
Als-Sundved vil holde sig ublandet dansk, saa langt ud i
Fremtiden man end vil tænke sig. Men Faren er den, at Tysken ved
at arbejde sig frem kan rive dette Hjørne løs fra Landsmændene
mod Nord og Vest, hvis det nemlig lykkes dem at sætte sig fast
i Firkanten: Rinkenæs-Tønder-Løgumkloster-Aabenraa. Det er
denne Firkant, som først og fremmest maa gøres til en national
Fæstning; her maa al mulig Kraft sættes ind paa at bevare
Færdigheden i at bruge Modersmaalet i Skrift og Tale og paa at
sætte Ungdommen i nær og levende Forbindelse med dansk
Kultur; baade vort Landbrug og vor Bogavl, baade vort religiøse
og vort politiske Arbejde maa de bringes saa nær, at de lærer
at forstaa det. Ti forstaar de det først, saa kommer Kærligheden
til det af sig selv.

Her er Faren. Men den er ikke overhængende; der er
Tid til at ruste sig. Endnu skyller den tyske Sprogbølge ikke
med sin fulde Kraft op mod Nordslesvigs Grænsekyst; endnu har
vi en Dæmning syd derfor. Der er Tid endnu. Maatte den
blive benyttet. V.

V.

Medens Nordslesvig frembyder Billedet af en Fæstning,
der trods et stærkt Mandefald som Helhed holder sig fortræffeligt
og giver Haab om, at den ogsaa i Fremtiden skal holde sig, saa
ser det ikke saa trøsteligt ud, naar vi kommer til Danskhedens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free