- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
327

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. mag. Joh. Ottosen: De sidste Valg i Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indlemmelsen i Preussen, fordi de samtidig vilde rejse en Protest
mod det moderne Samfunds økonomiske Orden (eller Uorden), —
og mange, som kender noget til flensborgske Forhold, paastaar,
at de virkelig tænker saaledes. Jeg kan dog ikke tro, at dette
er Tilfældet; det maatte da være, fordi den Danskhed, som træder
dem i Møde i Flensborg, tiltalte dem ved sit større Frisind og
større Agtelse for Arbejderens Ret. Men jeg tilstaar, jeg ser ikke,
hvorledes de skulde faa dette Indtryk af Danskheden. Byens
danske Blad, som ellers har saa mange gode Egenskaber — energisk
og velskrevet som det er — har i flere Aar ikke en eneste Gang
talt Arbejdernes Sag, men derimod hævdet en Opfattelse af, hvad
dansk er, som absolut maa støde socialdemokratiske Arbejdere
bort. Hvis Byen havde haft et dansk Organ, som Arbejderne
med Fortrøstning kunde se hen til som deres Ven, da stod det
maaske i dette Øjeblik noget bedre til i Flensborg. Maaske —
men ogsaa kun det. Ti jeg tror ikke, at det danske Sindelag
under de nuværende Forhold kan forplantes fra Slægt til Slægt
der, hvor det stærkeste af alle Baand fattes: Modersmaalet. Hvor
det er glemt, der rives med Tiden de andre Traade over, som
binder adskilte Landsmænd sammen, — og de kan ikke knyttes
igen. Hvor det derimod lever, kan ethvert bristet Baand heles
paany. Jeg tror derfor, at Flensborg er og bliver tabt for
Danskheden. Noget helt andet er det, at i en By, som ved sin
Beliggenhed lige saa fuldt er Nordslesvigs som Sydslesvigs Hovedstad,
vil der altid findes et stærkt dansk Element, som paa mange
Omraader har den Opgave at tage første Tørn med Tyskheden.
Dette danske Elements Kamp fortjæner i høj Grad vor
Opmærksomhed og Sympati; det er Danskhedens sydligste Forpost.

1 Nørre-Angel, hvor der før har været et betydeligt dansk
Mindretal, er dette nu omtrent forsvundet. Og Forklaringen er
her den samme: Modersmaalet er dødt. Selv om Forældrene er
trofast dansksindede, kan ikke Børnene blive det; de er afskaarne
fra den aandelige Forbindelse med Danmark for stedse.

Men i de rent dansktalende Egne af Flensborg Amt staar
det endnu godt. De »gode« Byer i Bov og Hanved Sogne er
ogsaa ved dette Valg gode. Ja selv Socialismen har ikke berørt
dem i synderlig Grad; et større Tal Stemmer har denne Retning
kun faaet fra Harreslevvejen og fra Kobbermøllen — to
Arbeider-kolonier, som faktisk er Udløbere fra Flensborg, og som ikke staar
i videre Forbindelse med Landsbyerne der omkring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free