Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mest forfjamskede Associationer, fra det ene Mundhæld over i det
andet, den remsede han op som en udenad lært Lektie! Og saa
Hr. Reumert som Don Juan! Hr. Reumert havde lige forinden,
som en komisk Figur i Kamp og Sejer, været ganske
dillettant-mæssig; nu lod han til yderligere at ville, med altfor stor
Selvopofrelse, trøste Folketeatrets Publikum over, at det skal af med
ham. Han ikke stort mer end udstillede, i lad Værdighed, sin
kønne og kønt paaklædte Perspn. Hans Don Juaneri syntes i kort
Begreb at være dette: »Se paa mig, Pigebørn, og daan saa ind
til mit Bryst og vær væk!« En haansk Overlegenhed var al den
Karakteristik, han gav. Ganske vist er Figuren ikke nem at
faa fat i. Som saa ofte i de Skikkelser, Moliére gav hen til
Tilskuernes Fordømmelse, er der her adskilligt, som man mærker,
at Moliére personligt satte højt. Men hvad om en, der skulde
spille denne Rolle, tænkte lidt paa Portrætet af den virkelige Don
Juan, som det ses i Sevilla? »Han er klædt i sort, spansk Dragt,
med stiv, hvid Halskrave og bærer Calatravaordenens røde Kors;
han har et blegt Ansigt, kortklippet Haar, studset Skæg, og ser
paa en Gang lidenskabelig og dog sørgmodig ud«. Det
er ikke sagt, man kan nøjes med at kopiere dette Portræt for at
spille Moliéres Ugudelige. Men Portrætet kan give, hvad Hr.
Reumert manglede, en Idé om, hvordan Rollen kan spilles.
Heldigvis tog Hr. R. Oprejsning i »Svigermama«, og mest
i Stykkets første, bedste, vittigt lystspilsagtige Akt. Her brillerede
hans lette, naturlige Konversations-Tone, og ogsaa den Form af
Overlegenhed, som klæder ham kønnest: en vis tilbageholden,
svagt smilende Undren sig over, hvad dog Mennesker kan finde
paa! .. Siden hen, hvor Stykket truer med at svinge fra vild
Farce over i et lidt meningsløst Alvor, tog Hr. Dorph-Petersen
Affære. Ganske »stilløst« præsenterede han en fin og flot ung
Verdensmand, der har forkølet sig, som en forsoldet og idiotiseret
Sjofelist, der har ligget Natten ude i Regnvejr. Men han udtrykte
den idiotiske Aandsfraværenhed morsomt; og naturligvis jublede
Folk over den skrattende Kontrast ... Derimod var Fru Kruse
nær ved at tage Vejret af Forestillingen. Hun er en underlig
Skuespillerinde. Hun opfatter saa forstandigt, siger sine Repliker
ædrueligt, fører sig sikkert, ser godt ud; man ønsker intet heller
end at kunne komme til at klappe af hende. Og saa taler hun
alligevel altid saa douce, ler saa retiré, bevæger sig saa smaat,
spiller kort sagt stadig kun med halv Stemme og med halv Kraft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
