Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Professor Harald Høffding: Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indført ham som en stor Filosof og gentaget hans haanende
Omtale af redelige og energiske Forskere, hvis Skobaand Nietzsche
(naar han skal betragtes som Filosof) ikke er værdig at lø^e. Min
Optræden var ikke mindst dikteret af Pietet overfor Tænkere,
som vi alle skylde meget, og hvis Betydning ikke gendrives ved
romantiske Rodomontader. Jeg har ikke villet gøre mig selv stor,
men jeg har villet værge om det virkeligt store og sande.
Det er Mangelen af klar og virkelig Begrundelse af
Paa-standene hos Nietzsche, som gør det saa vanskeligt at diskutere
om ham. Paa de mest afgørende Punkter findes der Modsigelser
hos ham. Hvis man nærmest opfatter ham som Digter, gør dette
intet, ti Digteren personificerer saa at sige sine Stemninger og
stiller dem mod hverandre som Personer i et Drama. Men af
en Tænker fordrer man dog i det mindste en Ledetraad til at
forlige Modsætningerne. — Dr. Brandes har paa vist Steder, hvor
N. omtaler Forskellen mellem Moralens historiske Opstaaen og
dens Gyldighed. Men alligevel behandler N. faktisk sin Teori om
den efter hans Mening herskende Morals Opstaaen som en
tilstrækkelig Kritik af denne Moral, og han meddeler ikke, hvilken
Maaleslok han selv anvender ved sin Forkastelse af alle Værdier
(Entwerthung aller Werthe). Man kan ikke forkaste Værdi uden
i Kraft af andre Værdier; men hvorledes disses Gyldighed
begrundes, faa vi intet at vide om; vi afspises med
historisk-pro-fetiske Udtalelser. Velfærdsprincipet forkaster N.; men hvorledes
han vil bære sig ad med at ræsonnere om Værdier (o: Goder)
uden at antage det i en eller anden Form, med en eller anden
Modifikation, er ikke let at se, skøndt det er konsekvent af ham
at forkaste det, naar han gaar ud fra den Anskuelse, han har
udviklet i »Genealogie der Moral« — men som rigtigt nok, som
vi skulle se, aldeles strider mod den, han i et andet Skrift
lejlighedsvis udtaler.
Overfor den engelske Biologi og dens strengt videnskabelige
Lære om Udviklingen af Livsformerne under Vekselvirkningen
med Omverdenen tager N. sin Tilflugt til det gamle mystiske
Begreb om en formende Drift, et Begreb, som aldeles intet forklarer,
ikke mere end om man vilde udlede Livet af en særegen
»Livskraft«. Det er atter Romantik. Og det er tillige Uretfærdighed
mod den moderne Biologi, som ikke negter, at al Udvikling paa
ethvert Punkt forudsætter noget, som kan udvikles, en given
Natur, der kan udfoldes videre gennem Vekselvirkning med Om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
