Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Overretssagfører Axel Steenbuch: Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønnen.
Men I skal da storme frem?
Faderen.
Det skulde vi naturligvis — men vi vil ikke.
Sønnen.
Er I —? Er I —?
Faderen.
Bange, mener du? Ja, vi er. Vi er ikke til at drive frem.
Det er væmmeligt, ikke sandt ? Men jeg skal sige dig: vi har set,
hvad det ædle Mod fører til, og vi ynder ikke Maaden. Der er
nemlig — eller hvad jeg vilde sige, der har været et Par af os,
som ikke var Kujoner. Først har der været en, som løb frem fra
Gærdet — lad ham være kommen en halv eller en hel Snes
Skridt frem — saa er han væk.
Sønnen.
En Kugle?
Faderen.
Hvad ellers? — gav et Sæt op i Vejret og faldt ned som
en Klump.
Sønnen.
Men hvorfor kunde I da ikke pille de andre væk, dem
deroppe ved Vinduerne?
Faderen.
Det er ikke altid, at frem og tilbage er lige langt. Der er
noget, som hedder at række, du! Tyskernes Bøsser kunde række
ned til os, men vores kunde ikke række op til Tyskerne. Naa,
vi blev skammede ud, og vi blev snakket godt for, og vi blev
bandede. Saa var der igen en, der skammede sig og løb frem.
Pillet væk! snublede lige forover og blev liggende. Vi andre blev
naturligvis ogsaa liggende, hvor vi laa. — Men saa var der da
igen en, der gav sig til at løbe frem — og saa hjalp det. For
han døde ikke, men han laa derude og vred sig som en Orm og
skreg og væltede sig omkring og stønnede og hylede. Han var
vores Kæledægge, for han var ellers saa gemytlig, sang saa
brillant og kom altid med Vittigheder.
Sønnen.
Stormede I saa?
Faderen.
Saa stormede vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
