Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Overretssagfører Axel Steenbuch: Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faderen (Mt efter).
Mærkeligt nok at tænke sig, hvad man dog kan opleve.
Han, Jessen, du véd nok, han var ogsaa med den Dag. Han og
jeg havde gaaet i Skole sammen, var Studenter sammen, Soldater
sammen, vi havde været Venner i tykt og tyndt og set hinanden
hver eneste Dag i den sidste halve Snes Aar. Men siden den
Gang har vi ikke set til hinanden, naar vi ikke var nødt til det.
Jeg saa’ hans Øjne — lige efter at vi var færdige. — Han havde
ellers saadanne rare Øjne — hm! hm! — saadanne kønne, milde Øjne.
Sønnen
(rejser sig igen).
Faderen.
Hvor vil du hen, Erik?
Sønnen.
Jeg — jeg tror, at jeg vil ud i — i Haven et Øjeblik.
Faderen.
Vent lidt! (rejser sig og gaar hen til ham; sagte) Tal ikke til din Mo’er
om det, jeg her har fortalt dig! Hun kender ikke Historien, og
— du véd nok, at hun har saa let til ikke at kunne falde i Søvn
om Natten.
Sønnen
(nikker og gaar til Døren).
Faderen.
Nej, holdt! der er lidt endnu! — ja, hvad var det nu? —
naa ja! det var blot dette med at tænke en Sag til Bunds, du!
— véd du hvad? i de fleste Sager er der et og andet paa Bunden,
som man ikke kan tænke sig til.
Sønnen
(nikker og vil gaa).
Faderen.
Du er saa rask paa det til at ville ud — jeg synes, der
var mere endnu! — aah nej, det kan gærne være, der ikke var
mere. Nu vil jeg ind og ha’e Haanden i Vand, for det svier
alligevel mere i den, end man skulde tro. — Ja, lad os saa gaa,
min Dreng!
(De gaa ud af Stuen.)
Axel Steenbdch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
