Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Eusebiusfejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjulte med Omhyggelighed hans Laster, hans Drukkenskab, hans
Haardhed mod sine Bønder og hans Uforskammethed mod hele
Verden. »Menneskevennens« Ærgerrighed gav han Navn af ædel
Tænkemaade, hans barbariske Sprog kaldte han sand Veltalenhed,
hans Hovmod majestætisk Alvor. Da imidlertid ingen .vilde købe
denne Lovtale, sendte han »Menneskevennen« et smukt Eksemplar,
indbundet i Guldpapir og bad ham købe det halve Oplag, for at
forhindre, at det skulde blive solgt som Makulatur.
»Menneskevennen« købte det hele Oplag af sin egen Lovtale, lod deraf
uddele et Antal blandt sine Bønder, der ikke kunde læse, og lod
de øvrige klistre op i Værelserne paa Herregaarden. Dog
Menneskevennen lod det ikke blive derved; han blev saa indtaget
af Evsebius’ Opførsel, at han lod ham komme til sig, tiltalte ham
med Godhed; og »Menneskevennen«, som lod sine Bønder kaste i
Hullet, naar de skyldte ham 5 Rdr., gav Evsebius 100 for en
ussel Lovtale. — »Paa min Ære«, sagde Evsebius, da han havde
faaet disse Penge, »den ærværdige Fader Claudius havde Ret.
For at kunne subsistere, maa man lyve og rose mægtige Narre.
Jeg har ærlig og redelig syet Sko, og ikke erfaret andet end
Kanaillerier; jeg har skrevet, hvad der var sandt, og er blot
bleven forfulgt. To Sider Berømmelse til Ære for en Dosmer
giver mere af sig i ren Fordel, end 200 velsyte Sko, en god
Lærebog i Moralen eller en fornuftig Kritik over Pedanter og
løsagtige Kvinder. — Nu vel, godt Folk, I skal blive roste!« Og nu
skrev Evsebius ikke andet end Lovtaler over de mægtige; og det
betalte sig udmærket. — Derefter køber Evsebius sig Hus og
Jord, gifter sig og faar Børn. Da disse begynde at kunne skønne,
lader han lave en stor hul Dukke, som han efter sit Øjemed
ifører alle mulige Kostymer. Som oftest lod han den forestille
en Statsminister med stor Paryk, Stjærne paa Brystet og det
blaa Baand. Han stillede den da op paa en Forhøjning, lod den
knejse med Hovedet og kaldte saa paa sin Søn. Denne maatte
lægge sig plat ned paa Jorden og krybende nærme sig den prægtig,
klædte Dukke. Saa snart han nærmede sig den, lod Evsebius
ham gentage alle de dumme Formularer, »som de store tager for
Kendetegn paa Ærbødighed, men som i Virkeligheden tit er det
modsatte af hvad den Audienssøgende mener«. Evsebius stod
bagved Dukken og lod den bruge den fornærmeligste og groveste
Tiltale; men Sønnen lærte han at bukke ydmyg ved hver
Fornærmelse og kysse Fligen af bs. Ekscellences Klædning. Til andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
