Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Eusebiusfejden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg selv har været underkastet i min Ungdom. Maaske havde det
været bedre, om jeg havde kvalt Jer i Vuggen. Har jeg fejlet,
haaber jeg, Himlen vil tilgive mig, siden den taaler det onde
System, som Menneskene have indrettet. Det er min Ømhed for
Eder, der har ledet mig ind paa denne Afvej: Menneskene have
tvunget Dyden selv til at søle sig i deres Laster. Alle mine
Forfædre have været gode og brave Mennesker, men derfor ogsaa
ulykkelige og fattige. Med mig begynder en ny Slægt. Lader os
forglemme vore Forfædre; de vil være os til Vanære; vi have
forladt deres Grundsætninger. En ny Vej aabner sig for Eder; I
behøver ny Titler og Adkomster«. Derpaa overrakte han dem
Adelsbreve, han havde vidst at forskaffe sig, og sagde derpaa:
»Med disse Pergamentsbreve og deres Vokssegl, kunne I gøre
Fordring paa de mest ansete Embeder og Værdigheder i Staten,
ja hele Provinsers og Staters Vel kan blive overgivet i Eders
Hænder. Fortjænester og Dyd skulde aldrig kunnet bragt Eder
saa vidt«. Derpaa kyssede Evsebius sine Børn med Ømhed og
døde rolig, idet han kastede Ansvaret paa Samfundet for den
Forbrydelse at have lagt Grunden til en fordærvet Slægt.–––-
I en Anmærkning til »Evsebius« S. 165 skriver Oversætteren,
at »han tror sig forbunden til at underrette sine Læsere om, at
Autor virkelig gør en himmelvid Forskel paa Lærde og
Lit er at er, og at han til denne sidste Klasse regner
Recensenterne. Hvis ikke dette forholdt sig saaledes, havde han glemt et
meget væsenligt Hovedstykke i sin Undervisning, hvorledes nemlig
en Skribent skal bære sig ad for at blive rost i »de lærde Tidender«l)
Man maa søge at skaffe sig Bekendtskaber blandt Recensenterne,
rose deres Person, deres Skrifter og deres Upartiskhed, nedtrykke
de dumdristige Mennesker, der vove at tænke anderledes end de;
spasere med dem og holde dem fri paa alle Traktérhuse. Selv
maa man søge at blive Medlem af Recensentselskabet, hvis egne
, Skrifter man først og fremmest maa gøre til Genstand for
Bedømmelse; men for alting maa man ikke skrive en eneste Linje i
saa Henseende, uden at indhente Autors egen Betænkning
derover, samt modtage hans Rettelser og Forbedringer deri.
Forsømmer man alt dette, og man endnu ikke er saa lykkelig at
have en høj Herres Protektion, hvis Navn kan binde Munden paa
en fattig Recensent, da er man ret vel deran. Er mit Skrift *)
*) Et paa den Tid i Kbhvn. udkommende literær-kritisk Ugeskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
