Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Herman Bang: Fællessproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er ikke Maalmændene — disse vældige Kæmpere for
Herren — som bibringer »Fællessproget« Saarene, hvoraf det
forbløder og daglig umærkelig dør. Dansk-Norsk vilde have
mindre at frygte af disse Partifolk, som trænger frem fra Landets
Indre og vil kaste Fællessproget ud i Vandet.
Dansk vil aldrig af denne Parti bevægelse blive trængt ud i
Havet. Men det vil dø ud midt i Landet selv. Ja — jeg vover
at sige det: det er døet ud og ligger nu bare paa lit de parade.
I Virkeligheden skriver i dette Øjeblik udi Norges Land
kun Departementerne og Skiltemalerne Fællessprog. Og ogsaa de
vil vel snart ophøre dermed.
Bladene er trods Skinnet af det modsatte paa god Vej
dertil
De vil jo skrive Fællessprog. Og jeg tror endogsaa, at
Redaktionerne sætter meget ind derpaa, og at
Redaktionssekretærerne har megen og strid Møje: de maa sikkert stryge og ændre
mangt og meget i de unge og yngste Medarbejderes Sætninger,
før de naar at give det Hele Bladets Sprogstil.
Og alligevel — alt kan de ikke sé. Der løber Nyvendinger
med og Ord fra Gaden — de nye Ord, som stikker af mod den
gamle Stil.
Jo længere Bladets Tendens gaar mod Venstre, desto
lemfældigere bliver Redaktionen overfor Nyformerne. I »Verdens
Gang« trives de alt rigeligen. De vil om et Decennium bryde
frem fra Krogene selv i »Morgenbladet«. Hvordan skulde det
ogsaa være anderledes? Det Sprog, som Øret altid hører, bliver
jo dog tilsidst ogsaa det, som Øjet helst vil læse.
Talesproget er jo Skriftsprogets evige Fornyer — naturlige
Fornyer. Og de Sprogvendinger, som et Aarti giver Hævd i Talen,
de glider og maa glide over i Skriften.
Saaledes gaar det i alle Tungemaal.
Og i Norge tager Talesproget af mange Grunde særdeles
rapidt Magten over Skriftsproget.
Talens Maal maa jo have den store Magt, der ligger i, at
det er rundet umiddelbart af Landet selv. Derfor har d e t
Folkekarakterens Vendinger og Folketemperamentets Tonefald, mens
Skriftsproget, der halvt er et indført Maal, synes abstrakt og stift.
Dette er naturligt.
Og mangfoldige Nordmænd fører i en halvt ubevidst Selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
