- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
406

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Spectator: Visnepolitik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Yisnepolitik.

V i Danske har kun sjældent haft Held med os som
Politikere. Den Gang vi endnu var med i den europæiske
Storpolitik, greb vore ledende Mænd temmelig regelmæssigt til den
forkerte Side, og Resultaterne lod da heller ikke vente paa sig:
de gentagne Ydmygelser og Lemlæstelser vort Land i de sidste
Aarhundreder har maattet lide, giver Beviser, hvis Gyldighed
næppe nogen nu vil falde paa at benægte. Indadtil er det i Regelen
gaaet os paa lignende Maade: kun har Resultaterne efter
Forholdenes Natur her været mere omdisputable, og det har været
lettere for de skyldige at snakke sig fra det hele og lade alt
forsvinde i Vrøvlets plumrede Vande.

Der er galante Folk, som har forstaaet at vende Historiens
lidet smigrende Kendsgerninger til idel Ros og Berømmelse for os:

»O Danmark, paa Rænker du aldrig dig forstod:

Det har du tit betalt med dit dyre Hjærteblod«,

saadan hedder det jo i en af vore Nationalsange. Der kan være
noget i det, men hvorfor klæde det i Komplimentens Form. Der
er i Virkeligheden ikke noget at rose sig af. Folk, der vil lede
et Lands Politik, skal netop »forstaa sig paa Rænker«, ja mer
end det: saadan som Verden nu en Gang er, har de under deres
politiske Gerning selv meget mere Brug for Slangernes Snildhed
end for Duernes Enfold.

Men Forklaringen er heller ikke udtømmende nok. Der
har været meget mere i Vejen med os, end at vi ikke tilstrækkelig
har forstaaet at vurdere de andres Snedigheder. Vi har
gennem-gaaende lidt af den værste Skavank, man politisk set kan have:
den at give Følelsen og Fantasien for meget Raaderum paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free