Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Spectator: Visnepolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Vognen hældede. Havde Oppositionen den Gang forfulgt sin
Sejer gennem en energisk ført Forhandlingspolitik, der ogsaa
havde taget Sigte paa Byernes næringsdrivende Klasser og Arbejderne,
vilde meget have kunnet være opnaaet, baade sagligt og politisk.
I Stedet slog man over i Visnepolitiken og irriterede derved
særlig de nye Lag, det den Gang gjaldt at vinde, samtidig med at
man lettede det for Regeringen at faa Samling paa sit halvt
opløste Parti og føre det frem paany. Man tog Valgsejeren i 1884
som et fuldgyldigt Bevis for Visnepolitikens Fortræffelighed og
Oppositionens stigende Magt, medens Sandheden var den, at
Fremgangen allerede var ved at standse, og at der i Virkeligheden
ikke havde fundet nogen betydeligere Forskydning af Magtforholdet
Sted, idet de socialt og økonomisk mest betydende Klasser af
Befolkningen i det hele var forblevne Regeringen tro.
Regeringen lod sig da heller ikke forbløffe af Valgene, men
anvendte dem tvært imod med Held, som et yderligere
Opstramnings-middel for sit Parti. Paa samme Maade virkede
Befæstningssagen, der netop ved denne Tid kom til at spille en Hovedrolle
i Højres Agitation. En af Befæstningsagitationens ivrigste Støtter,
Lieutenant A. Frän kel, har for faa Maaneder siden mindet om
den Kølighed, hvormed adskillige fremragende Højremænd oprindelig
tog paa Livssagen; først da det stundede mod Konflikten, begyndte
Temperaturen at stige og naaede da ogsaa forholdsvis hurtigt
Kogepunktet. Dette havde sine Grunde, ti Forsvarsagitationen
viste sig meget snart som Regeringspartiets bedste Allierede, og
de Venstremænd, der betragtede denne Bevægelse som et væsentlig
komisk og i hvert Fald rent forbigaaende Fænomen, fik Uret.
Det er netop dybt karakteristisk, at der som det virksomste
Vaaben mod Oppositionens Visnepolitik rejstes en Bevægelse, der
vel, som Kampmiddel betragtet, var meget bedre beregnet, men
som dog hvad dens indre Natur angik havde ikke lidt tilfælles
med den. Den appellerede delvis til de samme svage Sider i vor
Folkekarakter som den. I endnu højere Grad end Visnepolitiken
beroede den paa en Miskendelse af de faktiske Magtforhold, ogsaa
den appellerede til vor Tilbøjelighed for tapre Attituder og
drabelige Fraser, foruden at den ligesom dens Modstykke ogsaa satte
i og for sig noble og alvorlige Følelser i Bevægelse. Til en vis
Grad florerer den jo endnu, længe efter at Forgyldningen er gaaet
af dens Modstander. Det har sine Grunde, blandt andet den, at
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
