Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Spectator: Visnepolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Øre til Ministeriet Estrup« og hele den øvrige tyrkiske Musik.
Hvad der kan befrygtes er snarere, at der, medens
Forhand-lingspolitiken officielt opretholdes, skal komme en
Stemningsretning henimod Visnepolitiken, saaledes at man bliver mindre
tilbøjelig end før til at bringe de nødvendige Ofre for at naa
praktiske Resultater. Der kommer under saa godt som enhver
Lovs Behandling et Tidspunkt, hvor selv et tilsyneladende uskyldigt
og rimeligt Ændringsforslag er i Stand til at give en Lov Gift,
hvis det stivsindet fastholdes til det sidste. Og da der altid, hvor
et Ting udgaaet af almindelig Valgret staar overfor et, der særlig
repræsenterer Formuen, vil være meget, som det fprste fra sit
Standpunkt med al Ret og Billighed kan kræve, men som det
sidste ikke paa nogen Maade vil gaa ind paa, ligger Fristelsen
saare nær. Hvor mange Gange har vi ikke hørt Formlen: selv
en saa rimelig demokratisk Fordring vil N. N. ikke være med til
at stille, ergo er N. N. en daarlig Demokrat og i det hele en
upaalidelig Person. Maaske vil N. N. saa forsvare sig med, at
han, ved at gøre den ene Indrømmelse, kunde opnaa adskilligt af
reel Betydning for de Smaafolk, i hvis Navn han angribes. Men
det vil som oftest ikke hjælpe ham: den, der uden Afslag holder
fast paa de udødelige Principer, er nu én Gang paa den sikre
Side, — saa faar det gaa med de praktiske Resultater som det kftn.
Men skulde det reelle Udbytte af Rigsdagens Virksomhed
svinde ind til lidet eller intet i de kommende Samlinger, vilde
det være stor Skade, og det ikke mindst for Folketinget. Regering
og Landsting vil vide at trøste sig, ti hvad der ligger dem og
deres politiske Venner paa Hjærte tager de efter venlig
Overenskomst provisorisk, og jo mindre Folketinget har sat sine Fingre
derpaa, jo snarere kan de faa det rent og purt efter deres Ønske.
At Harmen mod Forfatningsbrudet skulde stige, jo flere Omraader
den provisoriske Lovgivning kommer til at omfatte, er kun en
Illusion. Det har tvært imod for Oppositionen været en Fordel, at
Regeringen hidtil i det væsentlige har indskrænket sig til saadanne
provisoriske Foranstaltninger, som store Kredse af Befolkningen
ogsaa i Realiteten har misbilliget. Komme vi nu ind paa Provisorier,
mod hvis Indhold der ikke kan indvendes synderligt, bliver
Stillingen en Del vanskeligere. Folketinget bør derfor under ingen
Omstændigheder lade sig lokke ud fra den Politik, det én Gang
har proklameret og ogsaa i de fleste Tilfælde virkelig gennemført:
at bevilge med rund Haand alt, hvad der kan fremme Landets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
