Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
I dette Land, hvor Uniformen hersker, ja triumferer, ligger
der ikke desmindre Individualisme i Luften. Den tyske Bevidsthed
har bag sig den voldsomme Udfoldelse af Individualiteterne, som
fandt Sted i Sturm-und-Drang-Perioden hos den unge Goethe, hos
Lenz og Klinger, afklaredes i Klassicismen, men anden Gang brød
frem i Romantikens Dage hos Jean Paul, hos Tieck, hos Fr.
Schlegel, senere hos Hoffmann, endelig tredje Gang tog Tilløb
paany i det unge Tysklands Stormløb mod alle Autoriteter og hos
enkelte af de betydeligste Mænd fra 1848. Denne Strømning er
da ét Element i Tysklands moderne Bevidsthed.
Og overhovedet: efter gammel, i vore Dage paany opfrisket
Tradition er Individualismen den drivendé Grundkraft i al Tyskhed.
Det er da fra Individualismen, at efter manges Opfattelse Frelsen
for Tyskland skal komme. En ualmindeligt selvstændig tysk
Skribent Paul de Lagarde har i vore Dage skrevet disse Ord:
>Hu-manitet, Nationalitet, Stamme-Ejendommelighed, Familiekarakter,
Individualitet danne en Pyramide, hvis Spids er Himlen nærmere,
end dens Grundvold er*. Det vil sige: Individualitet er mere end
Humanitet og indbefatter den. Ved Individualitet förstaas her ikke
personlig Vilkaarlighed, men Personligheden saaledes udviklet, at
den bliver Lovgiver for sig selv og derved som Forbillede
Lovgiver ogsaa for andre. (Smign. Skriftet Bembrandt als Erzieher.)
Man har med andre Ord følt Nødvendigheden af at give
det tyske Folk nye Indskydelser, nye Tilskyndelser til at dyrke
Selvstændighed og Aandsfrihed. Man har altsaa Brug for
Henrik Ibsen.
Det første Skridt til Frihed og Storhed er det at have
Person. Den, der har lidet Person, er kun en Brøkdel af et
Menneske; den der slet ikke har nogen, er et Nul. Men kun Nullerne
er ens. Man har i vore Dage i Tyskland paany sandet Leonardo
da Vinci’s Ord: »Alle Verdens Nuller er, hvad deres Indhold og
Værdi angaar, lig et eneste Nul«. Her alene er Lighedsidealet
naaet. Og man tror ikke paa Lighedsidealet i de tænkende Kredse
i Tyskland. Henrik Ibsen tror heller ikke derpaa. Mange mene
i Tyskland, at efter Flertalstroens Tid vil Mindretalstroens komme,
og Ibsen er Mindretalstroens Mand. Mange hævde endelig, at Vejen
til Fremskridt gaar gennem Isolering af de enkelte. Henrik Ibsen
slaar ind i denne Tankegang.
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
