Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det tredje Rige det er ikke blot bevidst for Ibsen
Sammensmeltningen af Hedensk og Kristeligt, af Hellas og Palæstina,
nej, det er ubevidst ogsaa Foreningen af Individualisme og
Socialisme.
II.
Det afgørende Tegn paa at en frembringende Aand er trængt
igennem i et Samfund er det, at den paavirker andre
frembringende Aander. Indflydelsen paa Læseverdenen kan være stor, uden
at denne Indflydelse derfor strækker sig til Forfatterne i Landet.
Men naaer Paa virkningen ogsaa til dem, saa er Prøven gjort paa
Indtrykkets Styrke.
Og Henrik Ibsens Indflydelse paa det nye Tysklands
dramatiske Forfattere er i Øjeblikket utvivlsom; undertiden lader den
sig aldeles haandgribeligt eftervise.
En af de yngre tyske Digtere, som tidligst blev stærkt
paavirket af Ibsen, er Richard Voss (født i Pommern 1851),
Forfatter af Noveller og en lang Række Dramer. Jeg tror at kunne
datere Tidspunktet for Ibsens overvejende Indflydelse paa ham.
Da jeg i 1883 til Tak for en af hans Bøger sendte ham et Essay
om Ibsen, modtog jeg et Svar, som forundrede mig; i saa stærke
Udtryk udtalte han sig deri om »de nordiske Aandsheltes«
Overlegenhed; han saa’ ikke mere nogen Frelse i den tyske Literatur,
Kraften kom fra Norden. Den repræsenteredes for ham af
Tur-geniev og Ibsen; i Sammenligning med dem var de samtidige
Tyske »Epigoner og Pygmæer«; han fraskrev i Vemod sig selv
Digternavnet. Det var nødvendigt at vække hans Livsmod paany.
Siden da har han ikke sjældent haft stort Held med sig
paa Scenen. Det Studium, han foretog af Ibsen, har sat Frugt;
ingensteds vistnok tydeligere end i hans Drama Alexandra (1886),
en Art Dramatisering af hans Fortælling Bergasyl fra 1882.
Denne Tragedie blev spillet i Meiningen sammen med Ibsens
»Gengangere« ved den Forestillingsserie, hvortil begge Digtere
vare indbudte.
Ved første Blik paa dette Drama ser man, at det hos Voss
som hos saa mange andre yngre tyske Digtere er den Ibsenske
Uhyggesstemning, der først og fremmest er slaaet ned.
Æmnet i »Alexandra« er dette. En ung fornem Mand,
Erwin von Eberti, har i sit toogtyvende Aar haft en
Kærlighedsforbindelse med en ung dejlig Pige af simpel Stand, den faderløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
