- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
431

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

viser desuden Alexandra, at Erwin saa lidt som den gamle Dame
kan tænke sig Muligheden af et Ægteskab mellem ham og en
tidligere Tugthusfange, og hun dør for sin egen Haand.

Det er da et Drama om Kval og Jammer, der ender med
Selvmord, men det har energisk formede Karakterer (ogsaa i
Bipersonerne, som jeg har forbigaaet) og der gaar et stort Pust
derigennem.

Det Ibsenske deri er Uhyggen, som stiger til Rædsel,
Kvindeskikkelsens Storhed og den stærke Betoning af Samfunds-Uretten.
Det er et Skuespil, i hvilket Manden er uden Kraft, ret god, men
nervøs, forkælet og tankeløs, Kvinden er stærk og ofres, Samfundet
er følelsesløst, dumt og forhyklet. Den stærke Kvinde øver
Kritiken over Samfundet som i »Gengangere« Fru Alving. Hun har
staaet i Begreb med at gøre hvad Fru Alving maaske gør,
maaske ikke: villet dræbe sit Barn af Moderømhed, og hun har,
ganske anderledes endnu end Ibsens Heltinde, bødet for den
Samfundsorden, der bestaar. I Stykkets oprindelige Form, den, i
hvilken det blev opført paa Hertugen af Meiningens Theater, har
Alexandra endda virkelig dræbt sit Barn, tilstaar det til Erwin og
skyder sig for hans Øjne. Digteren har øjensynligt kun af ydre
Grunde underkastet det en Omarbejdelse.

Dette Drama har en ikke ringe Interesse ved den imod tysk
Vane knappe, kortfattede Dialog, til hvilken Forfatteren ikke er
naaet uden den norske Paavirkning; men saa knap den end er, saa
er den dog sjældent ædru, tvært imod hyppigt efter tysk Vis drevet
ud i det yderste af Lidenskab. Alt er spændt indtil Overspænding.
Det, at den unge Mand ingen Besked véd om hvad han i
Virkeligheden har forbrudt, forringer ogsaa den kunstneriske Virkning,
selv om Nerverystelsen rimeligvis for Flertallet af Tilskuerne er
stor. Alt i alt er her i tysk dramatisk Kunst vovet et Forsøg,
som ikke bør agtes ringe.

III.

Paavirket af Ibsen, fra først af svagere, senere næsten altfor
stærkt er dernæst den unge Forfatter og Poet Hermann Bahr
(født i Linz i Østerrig 1863). Bahr har tidligt taget Del i det
offentlige Liv, studerede Statsøkonomi, udviklede sig under Studiet
af Rodbertus og Marx til overbevist Socialist, optraadte med Bøger
og Artikler i socialdemokratisk Retning og besvarede i 1885 den
aldrende Schåffle’s Skrift »Die Aussichtslosigkeit der Socialdemo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free