- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
438

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henvendelser, hans Lejer har rettet til ham. Waiblinger er da
paa sin Fortvivlelses Højde. Og da Bonden henad Natten vender
hjem, staar paa sin Fordring om Betaling og truer med at jage
Waiblinger paa Porten ved Midnat, kaster denne sig over ham,
griber ham i Struben, og myrder ham med et Knivstik af hans
egen Kniv. Denne sidste Omstændighed foranlediger i første
Øjeblik Troen paa et Selvmord.

Afklæder man nu Situationen den Pomp, som alle de
store Ord, der bruges, forlene den med, saa er den i sin Magerhed
unægteligt ret flov. Denne Hr. Waiblinger er en hastig Herre.
Moralen af hans Handlemaade synes nærmest at være den: Gør,
hvad du kan for i rette Tid at betale dine Hotelregninger; men
formaar du det ikke, saa lad, selv om du er et Geni, i ethvert
Tilfælde være at ekspedere din Vært ud af denne Verden!

Husets Besætning samler sig klagende om Liget.
Waiblinger, der imens paa sit Værelse har fundet Brevet, vender tilbage
i en eksalteret Henrykkelsestilstand over det storartede
Bygningsarbejde, der er hain overdraget, Anlægget af en Bjærgbane; men
glemmer under sine Jubeludbrud dog ikke med fuldendt Hykleri
at anraabe Omgivelserne om at holde Morderen fast, heller ikke
at udspørge dem om hvem der har begaaet Udaaden.

Adeline siger sig løs fra Erhart. Hun vil gifte sig med sin
første Kærlighed. Men fra nu af begynder Nemesis at virke. Ti
hvad er denne Erhart? Hvad andet end en Politimand, en
Undersøgelsesdommer! Han tror ikke paa Selvmordet, skimter en
Forbrydelse, aner hvem Forbryderen er. Imidlertid gaar han
mærkeligt idealistisk tilværks. Efter længe at have udtrittet Waiblinger,
om denne tror det muligt, at i vore Dage et dannet Menneske
indlader sig paa Mord, opgiver han at forfølge Sagen videre, da
Waiblinger paa Spørgsmaalet, om han føler sig i Stand til nu at
ægte Adeline, giver et bejaende Svar. Kan han det, slutter Erhart
naivt, saa er han ikke Morderen Ellers maatte han være »en
Djævel, intet Menneske«.

I fjærde Akt er der stor Festlighed i Egnen. Hovedtunnelen
er paa Nippet til at gennembores, alle Arbejdere og Honoratiores
er samlede i Festdragt; Waiblinger er Festtaleren og skal efter
Festen holde sit Bryllup. Men hans Tale er besynderlig,
mangetydig, overspændt, kredser om Døds- og Drabstanker, og da Adeline
kommer i Brudedragten, meddeler han hende rent ud, at han er
Bondens Morder. Denne Meddelelse gør hende paa Stedet van-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free