Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. Georg Brandes: Henrik Ibsen og hans Skole i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
allerede skal have skaffet ham mange Venner og Veninder. Gode
Mennesker tro ikke sligt.
IX.
I de senere Aar er det hændt Ibsen, som er hændt adskillige
andre stærkt fremragende Kunstnere og Digtere paa Alderdommens
Grænse, og som er hændt den franske Digter, der frembyder
nogle Paralleler med ham, den yngre Dumas, nemlig at han fra
Virkelighedsgengiver er bleven Symboliker. »Rosmersholm« og
»Fruen fra Havet« svare i Ibsens Digtning til hvad »L’Etrangére«
og »La femme de Claude« er i Dumas’ Produktion. I Grunden
er alt i disse Stykker Symbolik, siger et og mener et andet, mere
omfattende.
Montégut har et Sted skrevet, at Shakespeare, da han
nærmede sig de halvthundrede Aar, i Dramaet »Stormen«, hvor
alt er symbolsk, gav sin Digtergenius Afsked, idet han lod
Pros-pero give Ariel den, »Det gik Shakespeare«, siger han, »som det
er gaaet Michel Angelo, Goethe og Beethoven: altsom han blev
ældre, blev hverken det almindelige Syn paa Naturen eller Hjærtets
almindelige Følelser ham nok. Han gav Verden sine Drømmes
Farve. Hans Opfattelse blev mere sindrig, mere subtil og fin, men
det stoflige og faste i Skikkelserne stod i Fare for at gaa tabt;
han fortabte sig i Abstraktioner. Et Skridt endnu, og han var
udenfor Naturen.«
Saaledes er det gaaet Dumas. Hans fremmede Kvinde er
Zigøjnerkvindeligheden, Gérard den ideale Elskov, berettiget blot
som saadan, Hertugen af Septmonts Fordærvetheden paa Grund
af Udsvævelser, Césarine Kejserdømmet, Claude den franske Genius,
Cantagnac Preussen. Saaledes er det ogsaa gaaet Ibsen:
Rosmersholm, hvor Børnene ikke skrige, naar de er smaa, og ikke le,
naar de blive voksne; det er intet almindeligt Hjem, men det
symbolske Udtryk for et Sted, hvor Livsytringerne i deres
Uforbehol-denhed kvæles som i Norge. Karudsedammen lige ved Havet, men
hvortil Verdenshavets Strøm ikke naaer, det er mere end en
almindelig Dam; Nordens Beboere kunne næsten alle spejle sig i
den. Og saaledes er den fremmede Mand i »Fruen fra Havet«
Udveens, de dristige Længslers Genstand.
Naar hos Dumas Rebekka og hendes Fader Daniel vil drage
ud i den vide Verden for at finde Israels tabte Stammer og gøre
deres Landsmænd til et Folk, saa ligger heri en Idealisme, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
