- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
452

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Forf. til „En Rekrut fra 64“: En Barnefader

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han fik aldrig Tid til at kede sig. Lidt efter lidt var han vaagnet
op i en hel ny Verden. Han havde ganske vist gaaet en Del
igennem i Begyndelsen, men den krogede Ryg var mere ret, den
ludende Nakke knejste højere end forhen, og i hans træge Hjærne
fimrede mange nye Lærdomme om, vakt til Live ved
Befalings-mændenes Foredrag og ved Omgangen med de mange
Kammerater. Det havde kostet meget at naa saa vidt. »Skuldergrebet«
havde været værst. Han havde slaaet i Geværet uden Hensyn til
de revnede Hænder. »Ret de Fingre ud!« havde Sergenten raabt
og brølt, indtil Taalmodigheden havde bristet ud i et Fyrværkeri
af Paakaldelser af alle onde og uhyggelige Magter, der vakte
Løjtnantens Opmærksomhed. Og Sergenten havde forklaret
Løjtnanten, at 97 ikke vilde strække de Fingre ud. Og 97
havde rakt sin krummede Arbejdsnæve frem og sagt: »de Fingre
retter sig aldrig, Hr. Løjtnant, de har maattet ta’e i med fra
Dreng.« Men fra den Dag blev det ikke forlangt, at han skulde
strække Fingrene, der vare trukne sammen af den gule, tykke
Hud inde i den haarde Haand.

Den lille Kulsvier »passede sig selv« og syntes godt om
at være Soldat; han havde hverken Fa’er eller Mo’er eller
Hjemstand at længes efter. Det kneb svært med at komme
ud af det med Lønningen, men skulde det saa være, havde han
jo altid noget af sin Vinterløn i Behold; ja havde det ikke været
fordi han altid havde haft svært ved »at lære«, var han ikke
bange for Underkorporalskolen, men det var kun smaat med
hans Læsning og Skrivning — og regne! Nej, nej, det var nok ikke
for ham at tænke paa. Lars Larsens aandelige Ævner stod ikke
i Forhold til hans svære Arme og de brede Skulderblade, som
syntes udenpaa Uniformsfrakken.

»Er det Rekrut Nr. 97, Lars Larsen?« spurgte Auditøren.

»Javel.«

Hans Stam- og Straffeliste blev oplæst. Paa Forespørgsel
om han havde været tiltalt eller straffet, før han kom i Tjænesten,
svarede han nej. Om han havde været Vidne? Nej. Om han
havde faaet Fattigunderstøttelse? Nej.

»Naa,« sagde Auditøren, der er kommen et Brev fra
Herredsfogden om, at Pigen Kirstine Marie Jensen har udlagt
Dem som Fader til et Barn, som hun har født den 26de Marts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free