Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - A. O. E. Skram: Et literært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Porten fuld af det afmægtigste Had, henrykt af Raseri, raaber og
truer voldsomt op mod Himlen, skriger Guds Navn hæst og
indædt og krummer mine Fingre som Klør____________ Jeg siger dig, du
Himlens hellige Ba’al, du er ikke til, men hvis du var til, saa
skulde jeg bande dig slig, at din Himmel skulde dirre af Helvedes
Ild. Jeg siger dig, jeg har budt dig min Tjeneste, og du har
afvist den, jeg siger dig, du har stødt mig bort, og jeg vender
dig Ryggen, fordi du ikke kendte din Besøgelsestid. Jeg siger dig,
jeg véd, at jeg skal dø, og jeg haaner dig dog, du Himlens Gud
og Apis, med Døden lige for Tænderne. Jeg siger dig, jeg vil
heller være Lakej i Helvede end Fri i dine Boliger; jeg siger dig,
jeg er fuld af livsalig Foragt for din himmelske Usselhed, og jeg
vælger mig Afgrunden til evigt Tilhold, hvor Djævelen, Judas og
Farao er stødt ned. Jeg siger dig, din Himmel er fuld af
Jorderigets mest raahovedede Idioter og fattige i Aanden, jeg siger dig,
du har fyldt din Himmel med de fede, salige Horer hernede fra,
som ynkeligen har bøjet Knæ for dig i sin Dødsstund. Jeg siger
dig, du har brugt Magt mod mig, og du véd ikke, du alvidende
Nul, at jeg aldrig bøjer mig i Modgang. Jeg siger dig, hele mit
Liv, hver Celle i min Krop, hver Evne i min Sjæl gisper efter at
haane dig, du maadeholdne Afskum i det høje. Jeg siger dig, jeg
vilde, om jeg kunde, raabe dette højlydt ind i din Himmel og hen
over den hele Jord, jeg vilde, om jeg kunde, sende det ind i hver
ufødt Menneskesjæl, som engang kommer paa Jorden, hver Blomst,
hvert Blad, hver Draabe i Havet. Jeg siger dig, jeg vil spotte dig
ud paa Dommens Dag og bande dig Tænderne ud af min Mund
for din Guddoms endeløse Ynkelighed. Jeg siger dig, jeg vil fra
denne Stund forsage alle dine Gærninger og alt dit Væsen, jeg vil
forbande min Tanke, om den tænker paa dig igen, og rive mine
Læber af, om de atter nævner dit Navn. Jeg siger dig, hvis du
er til, det sidste Ord i Livet og i Døden, jeg siger dig Farvel for
evigt og altid, jeg siger dig Farvel med Hjærte og Nyrer, jeg iiger
dig det sidste uigenkaldelige Farvel, og jeg tier og vender dig
Ryggen og gaar min Vej ...»
Men dette Udbrud staar alene, og Vreden rettes aldrig
skadelig mod nogen. Bogens Finhed er den overudsultede unge
Mands Slid og Stræb med de literære Opgaver, han har for, hans
absolut uforbitrede Ensomhedsfølelse. Han, der har Gnisten, gaar
stille om og forlanger intet, han er stolt indtil oversyg
Beskedenhed og gemmer sig og gaar til Grunde af Sult. Og saa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
