Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - A. O. E. Skram: Et literært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mion er bleven oversat af Fru Erna Juel-Hansen, og Georg Brandes
har skrevet et »Forord« til Bogen. Det hører til de Gaader, jeg
lader ligge som uløselige, at denne Mands Prosa har kunnet finde
gode Navnes Anbefaling hos os, hvor dog af bundrede Mennesker
de ti kan skrive, saa at man gider læse det. Henrik, der tidligere
sendte Rejsebreve til Politiken, var langt at foretrække, skøndt
han undertiden »bar« sig slemt nok. Men han kunde dog holde
en Skildring fast, saa at den ikke virrede for vore Øjne som et
Lærredslandskab paa Teatret; det kan Heidenstam ikke. Der er
to eller tre Optrin i Endymion, som duer, Resten, det vil sige hele
»Romanen« staar kunstnerisk paa Højde med Fortællingerne i
Gartenlaube. Saa er der da betydelig mere Mening i, som sket er,
at oversætte Ola Hansson. Han er en Prosaist af Rang, og Gustaf
af Geijerstam skulde man have givet Husly i Danmark, ikke skænket
ham til Norge. Hans Fattigt Folk er en muskuløs og i mange
Henseender skøn Bog. Fortællingen om Peter med ögat gør
Mau-passant ikke bedre,
Der er en Forfatter, som jeg har gemt til sidst, fordi han
af dem, der i Foraaret har udgivet Bøger, forekommer mig mest
at svare til Begrebet: moderne dansk Skribent. Det er Henrik
Pontoppidan. Paa hans Skyer, Skildringer fra Provisoriernes Dage
vil man nogenlunde nøjagtig kunne aflæse den literære Ævnes
Højde for Øjeblikket i Danmark.
Stille, ikke overdreven fast, smagfuld, haanlig, syslende med
sraaa Opgaver, klar og lind som en Indsøs Skvulp er da i 1890
den danske Literatur.
Den brødføder ikke Landet, men den giver os en Maalestok
i Hænde, der kan bruges over hele den civiliserede Verden.
Vi er et lille Folk, men vi er pæne Mennesker. Sender vi
for Øjeblikket en af vore til et hvilket som helst europæisk Stævne,
maa det indrømmes, at han ikke har en eneste ny Idé i Panden,
men han vil ikke blive forbløffet over, hvad han faar at høre og
se. Gaar Folk paa den Kongres, hvorhen han kommer, med
Støvlerne i Vestelommen, vil han ganske vist skemtende sige, at sligt
var han ikke forberedt paa. Men han vil ikke skrige op og stille
Forslag om, at Støvlerne skal trækkes paa Fødderne igen, for det
bruger man i Danmark. Han vil efterhaanden vænne sig til at
gaa paa Strømpefødder, og saa putter han maaske Støvlerne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
