- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
529

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Will. Behrend: Efter Operasæsonens Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opera skulde vise, hvorledes hos Catharine trods hendes Stolthed
og Trods Kærligheden brød igennem, næret ved Beundring for
den selvsikre, mandigstolte Bejler. Det er da ogsaa denne Side af
Goetz’s Værk man altid hører berømme. Men er det virkelig et
saa dybsindig psykologisk Værk? Kan man overhovedet gennem
Musiken give en psykologisk Udvikling? Jeg tror det ikke.
Tonekunsten kan kun give den enkelte Sjælestemning; der er
selvfølgelig noget psykologisk heri, og. paa den større og mindre
Sandhed, hvormed Stemningen finder Udtryk i Toner, beror den
Virkning, det gør paa os, den Tro, vi faa til Skildringen. Men
Overgangen fra den ene til den anden Stemning, den synes kun
at kunne illustreres rent udvortes af Musiken, ikke i dybere
Forstand at kunne fortolkes af den. Goetz maa ogsaa selv have
følt dette, ti allerede i de første Scener mellem Catharine og hendes
haardhændede Bejler lader han hende — ganske ushakespearisk
— blive betaget af ham og usikker overfor sig selv. Det sjælelige
Billed af Catharine bliver da Operaen igennem denne Vekslen
mellem Trods og Betagethed, indtil den sidste vinder Overhaand —
hvilket i øvrigt ikke nærmere motiveres eller kan motiveres — og
Catharine ender i ydmyg beundrende Kærlighed til Petruchio.
Disse Sjælestemninger giver Goetz i Reglen et fint og skønt
Udtryk, blot maa man ikke tro, at det er eller skal være
psykologiske Dybsindigheder. Catharines Trods er mindst betydelig skildret,
derimod bryder hendes begyndende Uro og Hengivelse meget ofte
ud i aldeles dejlige Strofer, saaledes den, der begynder: Jeg kunde
hans Hjærte i smaa Stykker rive. Derimod synes det mig ikke,
at den tilsidst frembrydende, almægtige Kærlighedsfølelse har faaet
et ægte, glansfuldt og levende Udtryk; men Goetz mægtede næppe
heller at give den det.

Personerne i Trold kan tæmmes er ganske vist ikke blot
sceniske Figurer, anlagte paa det effektfulde, men de er heller
ikke levende Mennesker; de er snarest Abstraktioner uden Kød
og Blod, Symboler konstruerede i den tankerige Komponists
Hjærne. Mest levende staar for Erindringen Catharines Søster og
hendes unge Bejler Lucentio. Der er en ung, erotisk bevæget
Piges Længsel og Nyfigenhed over hendes Sang fra Balkonen i
1 Akt (der har en mærkelig Lighed med Lange-Mullers Musik) og
der er en skælmsk indtagende Ynde over Scenen, hvor de to
elskende, der nu har fundet og vundet hinanden, læser Virgty
sammen. De øvrige Figurer frembyder ingen særlig Interesse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free