- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
531

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Cand. jur. Will. Behrend: Efter Operasæsonens Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Øjeblikket ikke. — Frk. Do ns synger Partiet særdeles net, overalt
intelligent, hist og her med mere Følelse, end hun plejer at raade
over; men hun formaar ikke ved sit Spil at gøre Rollen til det,
den kunde og skulde være. Catharine skal være stor i sin Trods,
hun skal være en af disse Kvinder, der foragter eller tror at
foragte Manden, der med koldt Sind og hjærteløst Lune sparker
til eller leger med den, der ligger tilbedende for hendes Fod. Hun
skal være stor i sin Heftighed og i sin selvsikre Stolthed, en
Skræk for alle Bejlere som for sin Fader og sit Tyende. Og saa
skulde hun være stor i sin Lidenskab, saaledes at man kan tro
paa, at den kan slaa over i den ydmygste, trofasteste Hengivenhed.
Den Slags Kvinde skulde hun være. Men naar Frk. Dons tripper
rundt i sin Stue, naar hun rynker paa Næsen, vrippent og uskønt
stamper med Foden eller puffer til de Møbler, der staar hende i
Vejen, saa synes hun kun at være en ganske almindelig lille
Jomfru, som er arrig fordi Verden er gaaet hende imod og som
ingen Mand vilde værdige at ofre saa megen Anstrængelse for at
kue, som Petruchio gør — fordi Lønnen ikke vilde svare til
Umagen. — Om Hr. Simonsens Udførelse af Petruchios Rolle
er der ikke meget at sige. Saa længe han ikke er helt hjemme i
sit Parti, kan han selvfølgelig ikke faa noget ud af Figuren.
Foreløbig syntes det dog, som om han havde taget vel groft paa
den. Hans Færd overfor Catharine skal dog ikke blot gaa ud paa
selve dette at tvinge hende til Underkastelse, saaledes som man
brutalt kuer en Hund til blind Lydighed. Skal Figuren nærmes
til og gøres sympatetisk for en Nutidsfølelse, maa der kastes et
Skær af Lystighed og Lune over Petruchios Raahed og man maa
ane, at der er noget i Catharines Trods, der ægger og indtager
ham og noget hos hende, han tror at kunne bygge paa.

* *

*



Er nu, som fremhævet, Personerne i Trold kan tæmmes
temmelig blodløse Abstraktioner, formede i en aandfuld, elskværdig
Musikers Hjærne, saa er Personerne i Åida rene Teaterfigurer, af
en dreven Komponist anlagte paa den størst mulige sceniske
Effekt. Kærlighed og Had, Skinsyge og andre stærke Lidenskaber
er der nok af, men de faar sjældent et kraftigt, sundt Udtryk.
Snart dirrer disse Toner af Hysteri, snart ækles man ved deres
Sentimentalitet eller deres Plathed. Man mindes stedse om denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free