Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var for Piero Vannini et Bevis paa, at den anden Verden,
som de tjænte, var mere solid end denne herre.
Mens han æltede og masede med slige Betragtninger, var
han naaet ned forbi sit Hus i den midterste Klump Landsby ned
til den lavest liggende Klump, var kommen til det skarpe Hjørne,
som de to Mure slog, og *ud paa det lille Torv. Han saa Solen
fra Vest kaste sine Straaler hen ad Facaden paa den lille Kirke,
den hvidtede og malede Facade, som forestillede en Portal med
to doriske Søjler paa hver Side bærende en Gavl, alt med gule
og brune Linjer, for at Øjet kunde finde Rede i den forlorne
Arkitekturs Led. Næsten skurende op mod Muren stod de to
gamle Cypresser som to meget lange Grenaderer. Gud véd, i
hvor mange Herrens Aar de trofast havde holdt Vagt over
Helligdommen. Højt over det fladt spændte nu helt sorte Teglstenstag
med de cylinderformede Sten knejste Klokketaarnet slankt, farvet
gulrødt af Solen, gennembrudt af to smalle Buer, adskilte ved en
Pille. Under hver Bue hang en lille Klokke, og Luften stod saa
kold, saa klar, saa blaa, saa uforstyrret hinsides disse Bueaabninger,
som om den sov de retfærdiges glade uforstyrrede Søvn. Ikke
var der en Sky at se. Det var saa stille, saa stille i
Februarskumringen. Man kunde af og til høre Vindfløjens rustne Jærn
pibe over Klokketaarnet. Hvad der muligvis havde været af
Mennesker i Dørene paa de faa Huse, i Laageme i Murene, som
vendte ud til Kirkepladsen, havde trukket sig tilbage.
Piero Vannini tænkte, at muligvis Spækhøkeren Turchini
kunde have forsinket sig paa sin Tærskel med sin Pibe i
Forventning om at træffe en, han kunde slaa en Sludder af med. Saa
havde Piero Vannini kunnet meddele ham saa meget, som
han fandt tjænligt for Øjeblikket, af sine kommunale Bekymringer
angaaende dette Skolevæsen, og muligvis under Tankemeddelelsen
faa Ideer til at holde det Angreb ud, som han ventede sig fra
Præstens Side. Men Haabet skuffedes. Fa’er Turchinis Bod var
lukket; der var ikke Lys at se i Huset. I Bodens Vinduer var
Skodderne satte paa forneden; oven over Skodderne skimtede han
de hængende Salame-Pølsers og røgede Skinkers uformelige Masser
paa Rad, trinde, krogede, fedtsvulmende under Skindets stramme
Bughud.
Han gik som en Vetturinhest regelmæssig sin Gang, drejede
langs Kirkens søndre Side, hvorimod Præsteboligen laa, tæt klinet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
