Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning. Lysekroner (Tøndebaand omviklede med Grønt og besatte
med Lampetter) i et rigeligt Antal hængte i kulørte Baand under
Solsejlet og frembragte et udmærket Lys, der stærkt fremhævede
de mange brogede Farver paa Loft og Vægge. Garnisonens
Musikkorps skulde udføre Musiken. At Officererne og hele
Besætningen var galaklædt, er en Selvfølge. Saaledes rustet var der
kun én Tanke, der beskæftigede alle, saa vel om Bord som i
Land, og den drejede sig om Vejret; blev det Regn- eller
Blæsevejr, gik hele Herligheden i Vasken, ti Korvetten laa en god halv
Fjærdingvej fra Land, og Solsejlet vilde ikke kunne holde tæt under
en vedvarende Regn. Heldigvis var Vejret upaaklageligt, netop
saa megen »Sø«, at Damerne kunde rose sig af ikke at være
bleven søsyge under Vejs, og dog saa lidt, at Korvetten laa saa
støt som et Hus i Land. Roturen til og fra Skibet i Chalupper
med 6—8 hvidklædte »Sluproere« og uniformeret Kvartermester i
Hækken var tilligemed den orlogsmæssige Komplimenteren med
Faldreb ved Ankomsten til og Afgangen fra Skibet, en af de
smaa Begivenheder, Damerne ikke satte mindst Pris paa, og
sikkert er det, at jeg aldrig har sét fornøjeligere og mere
glæde-straalende Ansigter end de, hvormed Damerne traadte over
Fald-rebet og med Undren betragtede den festlig smykkede Sal. At
Værterne gjorde sig al Umage for at more deres Gæster, at dette
lykkedes saa godt, at det var et Spørgsmaal, hvem af Parterne,
der morede sig bedst, og at Damerne, og da særlig Husmødrene,
ikke kunde undre sig nok over, at »Mandfolk«, uden nogen
kvindelig Hjælp kunde indrette, ordne og besørge alting saa godt
og hyggeligt, bør ikke lades uomtalt.
Naar man fra Begyndelsen af April og til ind i December
Maaned ligger paa Helsingørs aabne Rhed, har man Lejlighed til,
som det hedder i Sømandssproget, at »ride« adskillige Storme af.
To af disse ere ikke gaaede mig af Minde; den ene var en
Nordvest- den anden en Sydveststorm, begge i November Maaned.
N. V. Stormen begyndte en Søndag Morgen tidlig med klar
Luft. Helsingørs Færgelaug havde en Takst efter Kulingsgraden,
der blev bestemt og betegnet ved et Signal paa en Flagstang,
ved Hejsningen af 1, 2 eller 3 Kugler, der betegnede en- to- eller
trerebet Mersejls Kuling. Oversteg Kulingsgraden denne sidste —
var det altsaa en orkanagtig Storm — hejstes et rødtmalet Sejldugs
Flag, og Takstbestemmelserne vare hævede tilligemed Laugets
Eneret; enhver kunde paatage sig Færgningen og bestemme Prisen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
