Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for uforsvarligt i Krigstid at gaa til Søs med et saa uøvet svensk
Mandskab, som vort danske.
Da der senere indtraf en Begivenhed, der havde Chefen til
nærmeste Genstand, og som vist er enestaaende i den danske
Marine, skal jeg paa dette Sted give hans Karakteristik.
Han var i Marinen ansét som en Mand med Kundskaber,
især sproglige, og som Officer mere Teoretiker end Praktiker; af
Chefsposter havde han kun haft faa, og han havde længe ikke
været til Søs. I København var han paa Grund af sine
Bizarrerier, sin uudtømmelige Snakkesalighed, sin Interesse for chronique
scandaleuse og dens Udbredelse, en vel kendt Personlighed, som
enhver, der enten ikke delte hans Interesse eller havde bedre
Anvendelse for sin Tid, gik af Vejen for. Hans Kritik drejede
sig altid om Personen, aldrig om Sagen, og hans Bedømmelse af
Forhold og Begivenheder var ikke alene bizar, men stundum
ligefrem forvirret. Som Supplement kan endnu anføres den
Ejendommelighed, at han næsten aldrig havde Cigaren, han tyggede
som Skraa, ude af Munden, og han drak et urimeligt Antal Kopper
Kaffe i Døgnet.
I ydre Henseende var han en ret statelig Skikkelse, høj
og rank, mørkt Haar og Teint, brune, levende Øjne, men med
et uroligt, undertiden forvirret Blik.
Nogle Dage efter at være kommen paa vor Station, og da
vi nærmede os Kielerfjord, saa vi Dampskibsrøg inde i Fjorden,
og kort efter to Dampskibe med flere Kanonbaade paa Slæb at
sætte Kursen ud imod os. Chefen befalede at vende og styre
Øster efter, altsaa at flygte, hvilket vakte et almindeligt Misnøje
blandt Officererne. Chefens Uro og Stundesløshed tiltog, og vi
vare næsten aldrig paa vor Station, men opholdt os for det meste
i Langelandsbæltet, hvorfor han fra Marineministeriet modtog
Ordre at holde sig i Nærheden af Kielerfjord.
Den samme Scene, som før nævnt, gentog sig endnu en
Gang, og man fortalte mig, at man i Kikkert havde set Folkene
i et af de fjendtlige Dampskibe ved utvetydige og ikke ganske
anstændige Tegn, at have givet deres Ringeagt tilkende.
Chefens Uro var bestandig i Stigen, han var paa Dækket
baade Dag og Nat, sov næsten slet ikke, røg og drak Kaffe til
enhver Tid. Hans Ansigtsudtryk bar kendelige Spor af hans Uro
og Nattevaagen, og Øjnene vare helt underløbne med Blod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
