- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
589

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og kommanderede: skærp overalt, tæt til Vinden! I samme Nu
för Chefen ned i Kahytten, og jeg tvivlede intet Øjeblik om, at
han i næste Minut vilde komme farende op med Pistolen i Haanden
og uden Betænkning skyde Næstkommanderende ned, hvortil han
havde fuldstændig Ret; og derefter vilde Mytteriet være i fuld
Gang. Men han blev nede i Kahytten.

Vi stod ned imod de fjendtlige Kanonbaade, der havde
dannet Slagorden og begyndte at beskyde os paa lang Afstand.
Efter at have nærmet os til Skudvidde, drejede vi Bredsiden til
og gav dem et Lag, hvorefter de øjeblikkelig fik travlt med at
fortøje til Dampskibene, der med fuld Kraft bugserede dem ind
ad Kielerfjord. Da vi maatte ligge tæt til Vinden, og de havde
et betydeligt Forspring, lykkedes det os ikke at afskære dem, men
vi forfulgte dem lige ind under Labø’s Kanoner, hvor vi vendte
og stod ud efter.

Under denne hele Affære havde vi ikke sét noget til Chefen;
men saa snart Skydningen var ophørt, og efter at vi havde vendt,
kom han med et meget fornøjet Ansigt paa Dækket og bød alle
Officererne ned i Kahytten til et Glas Vin.

Efter denne Begivenhed kom han ikke oftere i Nærheden
af Kielerfjord, men holdt Skibet stadigt krydsende i
Langelandsbæltet, indtil han en Ugestid efter blev afløst af Kommandør
Aschehoug, jeg tør sige til alles Tilfredshed.

Chefens Uro og Stundesløshed havde bredt sig over hele
Skibstjænesten, Mandskabet havde aldrig Ro, den ene Ordre og
den ene Tjæneste afløste den anden uden Orden eller System.
Officerernes Misstemning mod Chefen forøgedes Dag for Dag, og
efter den sidste Tildragelse ansaa man ham for umulig.

Med Kommandør Aschehoug fik vi den rette Mand til Chef
Han var bekendt som en dygtig, praktisk Officer, bestemt i sin
Optræden og dertil human og omgængelig, og det varede derfor
ikke længe, førend Skibet blev til et Mønsterskib. Vi begav os
straks paa vor Station i Kielerbugt og forblev der indtil vi
blev hjemkaldt.

Med den ny Chef var der ogsaa kommen en ny og
hensigtssvarende Bestemmelse: at et Dampskib, enten Hekla eller Ejderen,
skulde ligge paa Station sammen med os for at kunne være os
til Hjælp, naar vi blev angrebne i Vindstille. Kun faa Dage efter
at være kommen paa vor Station, fik vi Brug for denne Hjælp.
I fuldstændig Vindstille blev vi nemlig igen angrebne af Kanon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free