- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
592

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forbudt. I dette Rum er anbragt et Operationsbord og nogle
Jærnsænge med Madrats til de saarede, som dog i Reglen, straks
efter at være forbundne eller opererede, bringes bort fra det
indskrænkede Rum og anbringes paa Bannierne. Foruden én å to
Underlæger, respektive paa Fregat eller Linjeskib, har Overlægen
kun Assistance af to eller tre »Krankevægtere«, hvortil i Reglen
bleve udtagne de mest ubrugelige Individer iblandt de
»usøvante«, fuldstændigt raa og ukyndige i den Tjæneste, de skulle
udføre. Min ovennævnte Kollega, Wilken Hornemann, var
Overlæge paa Fregatten »Gefion« under dens Kamp i Eckemførdefjord,
en Kamp, der udspandt sig til et fuldstændigt Slagteri om Bord.
Han var i den mange Timer fortsatte Kamp uafbrudt i Virksomhed
med det bestandigt voksende Antal saarede, hvoraf Størstedelen
vare haardtsaarede med Knusninger og Afrivninger af Lemmer,
der gjorde uopsættelig Amputation eller andre betydelige
Operationer nødvendige. Lazaretets Dæk, hvorpaa han stod, var bedækket
med et flere Tommer tykt Lag af levret Blod, og skøndt Lazaretet
skulde være skudsikkert, slog Stumper af Granater, der sprang i
Lugerne paa Batteriet eller Bannierne, Skottet ind til Lazaretet
i Stykker.

Det Spørgsmaal ligger nær: hvorledes var denne Gerning
under disse Forhold udført?

I Aaret 1852, altsaa tre Aar efter, besøgte jeg den berømte
Kirurg og Operatør Professor Langenbecks Klinik i Berlin. L. havde
været den slesvig-holstenske Armes Stabslæge og modtaget i
Eckernførde de saarede fra »Gefion«. Da L. af min
Anbefalingsskrivelse saa, at jeg var dansk Marinelæge, spurgte han, om jeg
kendte W. Hornemann; paa mit Svar, at det var en af mine
nærmeste Kolleger, bad han mig at bringe ham hans Hilsen og
fortalte derpaa, »at de opererede og saarede, han havde modtaget
fra Gefion, var saa korrekt behandlede og forbundne, som om
det kunde være sket paa et vel indrettet Hospital, og at han i
høj Grad forundrede sig over, at dette havde været muligt under
de stedfundne Forhold.

Jeg kan ikke slutte mine Erindringer om mit Søliv, uden
at omtale den menige Mand og den underordnede Kommando:
Underofficersklassen, saaledes som den var den Gang. Mandskabet
bestod og bestaar vel endnu af to forskellige Elementer: det faste
og det sø værnepligtige. Det faste var inddelt i to Korps:
Matros-og Artillerikorpset. Det reliruteredes næsten udelukkende af Sønnerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free