Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Kaptajn i Artilleriet E. Flindt: Ophavs-Tavler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 til 2x fra oven nedad, og dette Tal har x som Index ved Foden
til Angivelse af Generationen. Et Par Ægtefolk, Mand og Kone,
er altsaa angivet henholdsvis ved et ulige Tal og det derpaa
følgende lige Tal; halverer man det sidste, faar man Numeret paa
det betragtede Ægtepars Kontingent til næste Slægtled. Nr. 11,5 er
altsaa Fader til 6,4, der er Moder til 3,s, som atter er Fader til 2,*,
Moder til l,i o: Nr. 11,5 er Jytte Krags 1—1—1, og Nr. 29,7 er
hendes 1–––––-11. En saadan systematisk Numering med-
fører den Fordel, at man kan indrette sin Ophavstavle i
Bogform, kan anføre saa meget man vil om hver enkelt Person og
opføre dem i en hvilken som helst Orden, naar man kun giver
hver af dem det rette Numer med den rigtige Generationsindex.
Min Ven Jensen er digterisk anlagt. Han ynder at læse
Historie, dog ikke detaillerede Undersøgelser, men helst et rigtig
tragisk Stof, fremstillet i et klangfuldt Sprog, i store raske Træk
og med en Islæt af ægte Poesi — han foragter
Personalhistori-kernes sædvanlige gudsjammerlige Bedemandsstil. Hvilken
Henrykkelse betog ham ikke forleden, da han ved at blade i et
personal-historisk Værk, som han fandt liggende paa mit Bord, aldeles
uvæntet fandt en hel Side gedigen Poesi, ja den strakte sig endog
om paa den næste Side.
Det var. i Billeættens 1. Del Side 149, at Hr. Jensen
opdagede et Stykke første Klasses Historieskrivning, og jeg maatte
indrømme ham, at det var et ualmindelig tiltalende Sprog.
Det var da naturligt, at vi diskuterede Indholdet af disse
gyldne Ord, og særlig standsede vi ved et saaledes formuleret
Spørgsmaal: »Hvor ligger Grunden til den sørgelige Skæbne, der
rammer saa mange af Middelalderens berømte Slægter i det 15de
Aarhundrede? I dette eller i Begyndelsen af det følgende
Aar-hundrede uddø Skarholmsslægten, Basser, Lunger, Limbækker
Friller, Brokker, Høeger, Hvider og endnu flere Slægter«. Det er
helt trist at høre, at Slægterne ofte »hensygne midt i deres
kraftigste Blomstring«. Da Forfatteren — efter med kraftig Haand
at have afvist ydre Betingelser som lige saa lidt medvirkende til
denne de gamle Slægters Uddøen som Giftermaal mellem
nær-beslægtede — mælder sig renonce og udtaler: »Vi staa her lige
over for et fysiologisk Spørgsmaal, som først talrige og nøjagtige
Undersøgelser af de til Slægternes aftagende Livskraft,
Levedygtighed og Forplantningsævne knyttede Ejendommeligheder kunne
besvare« — saa kommer Hr. Jensens Fantasi i den heftigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
