Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Kaptajn i Artilleriet E. Flindt: Ophavs-Tavler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derimod var Reglen saa fortrinlig fæstnet paa
Reformationstiden, at den holdt sig længe derefter. Tage vi saaledes det oven
anførte, ganske vilkaarlig valgte Individ, Jytte Krag, der levede i
den sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede, og om hvis mulig
degenererede Habitus vi ikke vide andet, end at hun tog til Mand
en tysk Æventyrer — en Zerbster, Andreas Borneche, som fra
Lejeknægt havde svunget sig op til Major — da se vi af hendes
Ophavs-Tavle, at hun ganske vist ikke er et Produkt af
nær-beslægtedes Ægteskaber. Men gennemfører man, saa vidt muligt,
Tavlen det dobbelte Antal Slægtled igennem, vil man finde, at
hun f. Eks. mindst ad 11 Linjer nedstammer fra Rigsraaden Hr.
Niels Jensen til Tange, som er hendes 77,9, 121,9, 95,io, 217,io,
257,io, 293,io, 453,io, 1009,io, 665,n, 713,n og 799,n. Til den
ældste kendte Oluf Lunge som Ophav kan hun ad 15 Veje føres
op; til Marsken Erik Nielsen (Banner) ad mindst 14 Linjer o. s.f.
At Jytte Krag saaledes er et Produkt af mange konsangvine
Giftermaal, lader sig ikke nægte, og dette turde saa langt fra være
noget specielt for hende, at de fleste andre af hendes samtidige,
særlig til Højadelen hørende Personer ere det i mindst lige saa
høj Grad. Det synes utvivlsomt, at dette i alt Fald under uheldige
Omstændigheder har maattet have Betydning for de i det 17de
Aarhundrede virkelig hensygnende Slægters Mangel paa Livskraft;
og de i Massevis stedfundne Ægteskaber mellem fjærnere
beslægtede, der er ensbetydende med, at den danske Adel ikke søgte en
virkelig Blodfornyelse, men nøjedes med en tilsyneladende, have
maaske mere Skyld i, at de mange Stormands-Slægter i det 17de
Aarhundrede gik ud, end den Omstændighed, at adskillige af deres
unge Mænd fik Bekomst i Krig, og at deres økonomiske Vilkaar
forringedes; dette sidste kan være en Følge af Slægt-Degenerationen,
men hvordan den skulde kunne fremkalde en saadan, er uforstaaeligt.
Hvis nu virkelig det Faktum, at en Række
Stormands-Slægter i det 15de Aarhundrede uddøde, ikke skyldes
Tilfældigheder, men er ensbetydende med Slægternes Degeneration, og hvis
denne hverken skyldes, at de paagældende Individer have ført et
vildt Liv, eller at deres Forfædre have giftet sig med nære
Slægtninge, saa kunde det nok være, at Degenerationen kunde have sin
Grund i en Akkumulation af konsangvine Ægteskaber mellem
fjærnere beslægtede og derigennem en mangelfuld Blodfornyelse.
Det er gennem min Ophavs-Tavle, at jeg er kommen til
denne Antagelse, om hvis Rigtighed der selvfølgelig kan disputeres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
