Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. S. Schandorph: Ottavia Bonicelli. En Fortælling fra Italien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Svar gav Erminia sig til at skryde som et Æsel, smed
sig igen ned mellem de høje Planter paa Bjærgengeri og rullede
sig rundt, og saa sang hun op:
Før vil jeg dø i min Ungdomsvaar
end jeg med Underbenklæder gaar.
— Fy Erminia. Du ligger jo og vælter dig som en Gris.
— Jeg er en Gris ... jeg vil vælte mig, vælte mig i Sol, i
Jord, i Græs ... Uh, kom og vælt dig med!
, — Nej, nej ... du er kaad, du er vild. Tag dit Fodtøj
paa. Klokken otte skal Skolen begynde.
— Uh, hvor jeg glæder mig til at være Skoletøs i Dag.
Aa ... min lille Alabasterpige, min Krystalvase ... lad mig kysse
dig ...! Saa — tak! Nu skal jeg være en artig Pige og studere
Naturens Hemmeligheder under min Professor Ottavia.
Erminia løftede eller bar Ottavia op ad den stejle Skraaning,
fejede Sveden af Pande, Kinder og Hals, saa den faldt klaskende
til Jorden.
— Du kan være ganske rolig, min Engel, stønnede hun,
idet hun satte hende ned paa Jorden, paa et Sted, hvor en Muj:
skærmede for al Udsigt.
— Børnene skal ikke se, at vi leger lige saa fjollet som de.
Lad mig bare tørre mig, saa gaar vi Haand i Haand til Skolen.
Lad os bare faa Blomsterne samlet op. Gør det noget, at de er
noget forkrammede? ... Naa ikke? ... Skal vi smide nogle af
dem bort?
— Ja alle de lyserøde Pæoner, som du har bragt med fra
Jeres egen og fra andre Bondehaver — ... og alle de gule Roser
... og de Syrener ...
— Men det er jo de aller kønneste.
— Men vi skal bruge de allersimpleste Blomster ... de
gule Smørblomster ... ja ogsaa Gaaseurterne ... nej det er sandt
... Tulipanerne, som du tog inde i Gianbattistas Have ... det er
de allerbedste ... Men vent nu, til jeg har lært Børnene at læse
og skrive og vist dem Kort ... saa Klokken ti ... saa kan du
komme og hjælpe mig med at bringe de Blomster, som jeg skal
bruge, op til mig.
Ottavia syntes, at Børnene var underlig tvære og langsomme
i Fatteævne den Morgen, at de hverken gad skrive, læse, régne
eller se paa Kortet.
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
