Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Folketingsmand Herman Trier: Bibelgranskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fundament for historiske Fremstillinger. Dette er Mandens
udødelige Fortjæneste.« Men samtidig lukker Larsen i sin Bog op for
Æmner, det arbejdende Europa allerede mange Menneskealdre
igennem har prøvet sine Kræfter paa, men som vi danske hidtil næsten
helt har ladet ligge, hvor mange Betingelser vi end gennem vor
Historiegransknings Fortid har haft for at tage dem op.
Fremgangsmaaden, den historiske Kritiker anvender, svarer
iil Naturvidenskabsmandens, som for hvert Skridt han gaar, støtter
sig til grundig Iagttagelse. Han lægger det historiske Dokument
for sig og afviser foreløbig alt andet. Saa samler han sin
Opmærksomhed om Læsningen, søger at lade hver Tanke og hvert
Udtryk præge sig i hans Bevidsthed saa at sige med fotografisk
Tydelighed og sammenholder saa sine Iagttagelser af Enkeltheder
og Egenheder for at finde den indre Sammenhæng, der forbinder
•dem til en Enhed, eller de Uoverensstemmelser, der stille dem i
Modsætning til hverandre. Finder han Forskelle og Modsigelser,
-skiller han dem, der kan have deres Oprindelse i et enkelt
Menneskes Fejlsyn, fra dem, der med Nødvendighed pege paa
forskellige Kildespring, og forfølger saa disses Løb gennem Skriftet. Vises
han derved ud over dettes egne Grænser, søger han i samtidige
•eller ældre Kilder efter Sporene af de Strømninger, han har fundet,
og naar da omsider — eller naar ikke — til at forstaa, hvorledes
det kritiske Dokument, han undersøger, har faaet sit brogede
Udseende.
Saaledes sidder Paludan-Muller med Saxo foran sig, og for
hans kritiske Sporsans er det paafaldende, at den gamle
Historiefortællers Fremstilling samler sig — for en stor Del i højst livlige
Enkeltskildringer uden indre Sammenhæng eller Fællesplan — om
Absalon som Kriger og Statsmand og Kong Valdemars Ven fra
det Øjeblik, han er bleven Roskildebisp, til han vies som
Ærkebiskop i Lund. Mangen Gang er Fortællingen her saa
omstændelig, som om den ikke blot hidrørte fra et Øjenvidne, men
endog-saa var nedskreven under det endnu friske Indtryk af det
oplevede; af og til er en Scene flydt med ind, som slet ikke kan
forsvare sin Plads ved sin historiske Betydning. Hvorledes lader
dette sig forklare? Og saa dukker den Gisning op -i
Paludan-Muller, at Saxo oprindelig har forfattet dette Afsnit af sit Skrift
som et Slags Dagbog, ban har ført, da han som Absalons Klerk
kom til at følge ham paa hans Rejser og Krigstog og den unge
Skriver, varmhjærtet og skrivelysten og færdig i Latinen som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
