- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
653

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Folketingsmand Herman Trier: Bibelgranskning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lejr, dine Brændehuggere og Vanddragere.« Kun en Fantasi,
der arbejder i Sagnets Fjærnhed fra Virkeligheden og higer efter
i det Billede, den udkaster, at se et stort religiøst Sindbillede,
kan forestille sig en enkelt Mand, selv nok saa vældig en Profet,
talende paa én Gang til et helt Folk.

Men skulde man ikke kunne komme Skriftets Historie paa
endnu nærmere Hold?

. Aar 621 i Kong Josias’ 18de Aar skete i Følge 2den
Kongernes Bog 22. Kap. den mærkelige Begivenhed, at Ypperstepræsten
Hilkia fandt en Bog, »Lovens Bog« eller »Pagtens Bog«, i det
jerusalemske Tempel. Den blev læst for Kongen, der blev saa
betaget deraf, at han sønderrev sine Klæder, samlede alle de
ældste i Riget om sig, drog op i Templet med dem og dér læste
den fundne Bog højt for Folket. Derpaa lod han alle de Billeder
og Redskaber, der hørte Baal, Astarte og hele Himlens Hær til,
føre ud af Templet og opbrænde udenfor Byen; Afgudsstøtteme
paa Højene rundt om i Landet væltede han og nedbrød Altrene,
omhuggede Offerlundene og slagtede deres Præster eller flyttede
dem til Jerusalem, udryddede Spaakvinder og Tegnsudlæggere,
tilintetgjorde Husguder og Afgudsbilleder og holdt saa med det
hele Folk en Paaske i Jerusalem, som den var foreskreven i Bogen
og som den ikke var fejret siden Dommernes Dage. — Nu er det,
Bibelkritikerne mene, at Bogen, som ved den Lejlighed kom frem
og som gav Stødet til et saa kraftigt Forsøg paa en Reform af
Gudsdyrkelsen, netop i det væsentlige var den, vi nu kalde 5te
Mosebog. Denne er ikke større end at den paa én Gang kunde
læses op fra Ende til anden, som det siges, at Kongen gjorde,
hvilket vilde været umuligt, hvis det fundne Skrift havde omfattet
alle 5 Mosebøger. Og Kongens Handlinger efter Læsningen stemme
netop med. og begrænse sig til Befalinger, 5te Mosebogs
Kærneafsnit udstede. »1 skulle ødelægge alle de Steder, hvor
Hedningerne have tjænt deres Guder, paa de høje Bjærge og paa
Højene og under alle grønne Træer, og I skulle nedbryde deres
Altre og sønderslaa deres Støtter og opbrænde deres
Astarte-billeder med Ild og omhugge deres Guders udskaarne Billeder og
udrydde deres Navn«, hedder det i 12. Kap. »Der maa ikke findes
nogen hos dig, son» giver sig af med Spaavæsen, med at øve
Trolddom, at mane, være Sandsiger og gøre Spørgsmaal til afdøde«,
siger 18. Kap. Præsternes Overflytning til Jerusalem og Paaskens
Festligholdelse dér svarer til Befalingen: »Paa det Sted, som

42*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free